Blødningsforstyrrelser hos kvinder kan forekomme gennem hele livet. De kan forårsages af en lang række forskellige sygdomme. Blødningsforstyrrelser omfatter blandt andet udebleven menstruation, kort tid mellem de enkelte menstruationer, lang tid mellem menstruationer, kraftige menstruationer, pletblødning ved samleje og blødning efter overgangsalderen (menopausen).
Hyppighed
Ændringer i blødningsmønstret kan være en helt normal situation. Det ses blandt andet:
- ved graviditet
- ved fødsel
- ved amning
- efter fjernelse af livmoderen
- i forbindelse med de allerførste blødninger
- i perioden omkring menopausen
- ved ægløsningstidspunktet
Undersøgelser har vist, at der er stor variation i, hvad den enkelte kvinde opfatter som et uregelmæssigt blødningsmønster. Man regner med, at der er ca. 300.000 henvendelser til praktiserende læger om året pga. blødningsproblemer.
I gennemsnit har hver kvinde én uregelmæssig menstruation om året, selv om alt er normalt.
Årsager til blødningsforstyrrelser
Regelmæssige menstruationsblødninger sikres ved et nøje samspil mellem hjernen (hypofysen), æggestokkene og livmoderen. Ægløsningen er afgørende for opretholdelse af et regelmæssigt blødningsmønster. Ægløsningen sikrer produktion af de hormoner, der er med til at regulere menstruationsblødningerne.
Blødningsforstyrrelser kan, udover hormonelle forandringer, skyldes forandringer i kønsorganerne og graviditetsproblemer (se tabellen nedenfor).
Eksempler på årsager til blødningsforstyrrelser
Hormonelle forandringer:
- Stress
- Polycystisk ovariesyndrom (PCO)
Sygdomme i kønsorganerne:
- Slimhindeforandringer pga. hormonmangel
- Celleforandringer og kræft
- Polypper
- Betændelse
- Muskel- og bindevævsknuder
- Endometriose
Blødning i forbindelse med graviditet:
- Abort
- Graviditet uden for livmoderen
Symptomer på blødningsforstyrrelser
De første blødninger i puberteten vil ofte være uregelmæssige pga. manglende ægløsning. Det kræver som regel ingen behandling. Fortsætter blødningerne med at være uregelmæssige, og er der samtidigt et ønske om svangerskabsforebyggelse, kan man behandle med p-piller eller hormonspiral.
Udebleven menstruation hos kvinder mellem 15 og 44 år bør medføre en graviditetsprøve, hvis der er mulighed for graviditet. Ellers bør udebleven menstruation give anledning til lægekontakt efter ca. 6 måneder, hvis der ikke er en umiddelbar forklaring på problemet.
Psykisk belastende begivenheder som flytning, eksamen og frygt for en uønsket graviditet kan påvirke blødningerne. Det samme gælder voldsomme vægttab, vægtstigning og intensiv sportstræning, der også kan forårsage udebleven menstruation.
Ved længerevarende ophør af menstruation vil der opstå en øget risiko for afkalkning af knoglerne, hvorfor man bør henvende sig til læge. Et helt uregelmæssigt blødningsmønster bør altid medføre henvendelse til læge. Kraftige menstruationer, der giver anledning til blodmangel, bør behandles.
Menstruationer, der kommer med lange mellemrum, bør give anledning til lægekontakt. Det samme gælder hyppige, regelmæssige blødninger. Uregelmæssige blødninger i forbindelse med start af p-piller, behøver ikke umiddelbart føre til yderligere undersøgelser. Blødning i forbindelse med samleje bør altid medføre snarlig henvendelse til læge.
Blødninger, der optræder efter overgangsalderen, bør altid give anledning til snarlig lægekontakt. Det gælder både kvinder med og uden hormonbehandling.
Faresignaler
Blødning, der optræder i forbindelse med samleje og blødningsepisoder efter menopausen bør altid give anledning til hurtig lægekontakt med henblik på yderligere undersøgelser. Regelmæssige blødninger efter overgangsalderen er helt normale i forbindelse med visse typer af hormonbehandling.
Hvad kan man selv gøre?
Vægtændringer synes at spille en rolle for blødningsmønstret. Hvis man derfor har voldsomme vægtsvingninger, måske pga. hyppige slankekure, vil det i sig selv kunne medføre uregelmæssige menstruationer.
Stress kan ligeledes påvirke blødningerne. Menstruationen kan således udeblive i forbindelse med flytning til ny bolig, skilsmisse, rejser, frygt for graviditet og lignende.
Man skal endvidere være opmærksom på, at en række forskellige medicinske behandlinger kan påvirke blødningsmønstret.
Undersøgelser
En grundig sygehistorie og helbredsundersøgelse vil ofte være en god hjælp til at finde årsagen til det ændrede blødningsmønster. Lægen vil ofte supplere med en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsundersøgelse.
Udskrabning: I nogle tilfælde stilles diagnosen ved, at man tager en prøve af slimhindevæv fra livmoderen.
Vandscanning af livmoderhulheden er en anden undersøgelsesmulighed.
Forløb
I langt de fleste tilfælde vil man være i stand til at finde årsagen til blødningsproblemerne, og dermed have god mulighed for behandling.
Behandling af blødningsforstyrrelser
Uregelmæssig blødning hos yngre kvinder
Om der er behov for behandling, afhænger af blødningens sværhedsgrad. Uregelmæssige blødninger kan behandles medicinsk med f.eks. p-piller, eller med en hormonspiral.
Blødninger omkring menopausen
Når man har udelukket, at det drejer sig om celleforandringer, slimhindepolypper eller andet kan man til tider vælge at behandle blødningerne med hormoner.
Celleforandringer og slimhindepolypper bør udelukkes som årsag til blødningen. Regelmæssige blødninger efter overgangsalderen ses dog helt normalt i forbindelse med visse typer af hormonbehandling. Hvis man er i tvivl bør man altid kontakte lægen.
Kraftige menstruationsblødninger
Kan i visse tilfælde behandles medicinsk.
Cyclokapron er i stand til at reducere blødningsmængden med ca. 50%. Behandlingen bør påbegyndes ved blødningernes start.
Ipren eller lign. kaldet Prostaglandinsyntesehæmmere, er gigtmidler, der er i stand til at reducere blødningsmængden med op til 50%. Fordelen ved dette præparat er, at det samtidigt virker smertestillende, hvis der optræder menstruationssmerter.
Hormonbehandling: P-piller kan anvendes til behandling af både kraftige og uregelmæssige blødninger. Man bør dog ikke anvende p-piller i længere perioder, hvis man er storryger, disponeret for brystkræft eller blodpropper.
Hormonspiral (Kyleena/Mirena): Anvendelse af en spiral, der afgiver en konstant mængde gestagen-hormon, synes ikke blot at være en effektiv forebyggelse mod graviditet, men kan også anvendes til at reducere blødningsmængden i forbindelse med menstruationer. Den er godkendt til 5 år, men kan ofte sidde i op til 6- 6,5 år, da der stadig vil være hormon i den. Begynder du at have menstruationer - eller tiltager de i mængde igen- er det tid til at skifte den.
Kirurgisk behandling: Skyldes blødningsproblemer slimhindepolypper eller muskelknuder i livmoderhulheden, kan man tilbyde kirurgisk behandling.
Fjernelse af livmoderslimhinden ved hjælp af varmepåvirkning eller en varmeslynge er også være en effektiv metode til at stoppe blødningen eller reducere blødningsmængden. (Kaldet TCER)
Fjernelse af livmoderen (hysterektomi): Denne operation er naturligvis en effektiv behandling af blødningsforstyrrelser, men er sjællent det første der vælges. Efter fjernelse af livmoderen ophører blødningerne. I Danmark udføres der ca. 6.000 operationer om året, hvor en livmoder fjernes. I ca. halvdelen af tilfældene foretages operationen pga. uregelmæssige blødninger eller muskelknuder.
Der findes forskellige typer af operation, når man fjerner livmoderen. Man kan vælge at fjerne hele livmoderen eller kun den øverste del af livmoderen. Operationen kan foretages som en åben operation, hvor man fjerner livmoderen gennem et operationssår, der placeres lige i hårgrænsen til kønsbehåringen (bikinisnit). Det er også muligt at foretage operationen som en kikkertoperation, ligesom livmoderen kan fjernes ved en operation gennem skeden.