Borchsgade 6B, 4000 Roskilde
Ring til os: 46359500

Om os.

Om os

Velkommen til Kvindeklinikken

Ventetid:

 Ventetiden er forskellig, afhængig af dit behov:

- For rutinemæssige undersøgelser er ventetiden pt. ca. 3 uger. Op mod ferier kan der være længere ventetid.

- Efter aftale med egen læge, kan du henvises akut eller subakut, og du vil få en tid hurtigst muligt. Dette skal fremgå af henvisningen, eller din læge skal selv ringe og få tiden.

- Oplever du blødning efter du er gået i overgangsalder (dvs ingen blødning i mere end 1 år)

kan du få en tid inden for 5 dage.

- Graviditetsscanninger: Her er ingen eller kort ventetid. Du scannes afhængigt af, hvad

problemet er og din graviditetslængde.

-Medicinsk abort: Ingen eller 1-2 hverdage. Du må nemlig ikke være mere end 8+6 uger

henne (hvilket svarer til, at du er blevet gravid 7 uger forinden.)

Du behøver ikke at få en henvisning fra din egen læge hvis du ønsker en medicinsk abort,

men det er en god ide, hvis vi senere feks skal behandle dig for andet, eller du ønsker en

spiral. 

Vi kan desværre ikke tilbyde fertilitetsudredning eller behandling.

Tidsbestilling:

Du kan kun bestille tid via telefon, dette gør du ved at ringe til klinikken i telefontiden.

Vær opmærksom på at der kan være ventetid på telefonen, så vær tålmodig, eller prøv igen

senere. Der kan kun være 5 i kø af gangen, så er du den 6 der ringer, vil den dutte optaget.

Inden undersøgelsen:
Hvis du er gruppe 1 patient skal du have en henvisning fra egen læge før tidbestilling.

En henvisning er gyldig i 180 dage, fra den dato lægen har udstedt den. Henvisningen

gælder til 6 konsultationer for SAMME lidelse, idet den dog prinicipielt udløber, hvis der er

gået mere end 180 dage fra din sidste kontakt med klinikken. Der er dog visse undtagelser.

En telefonkonsultation og en E-mail-konsultation tæller begge som et 1/2 besøg.

Medbring dit sygesikringskort. Ligeledes er det en god ide at medbringe evt.

blødningskalender, navne på den medicin du får eller har fået, samt evt. oplysninger du har

om dine tidl. underlivssygdomme.

Kom gerne i god tid. Det er bedst, at du har tømt blæren inden undersøgelsen.

Derfor bedes du benytte toilettet inden konsultation. Toilet finder du ved til venstre for

indgangen, lige før du kommer ind i selve klinikken.

Du er velkommen til at medbringe en pårørende, hvis du gerne vil have en med ind til

undersøgelsen.

Af og til har klinikken besøg af unge læger, der som led i deres efteruddannelse skal se en

gynækologisk klinik. Hvis du ønsker konsultation under 4 øjne skal bare du sige til.

Parkering:

Pladserne i gården er private, og du risikerer at få en bøde. Men du kan holde både på

Schmeltz P-plads og grus-parkeringspladsen på hjørnet af Allehelgensgade og

Borchsgade. Begge ligger indenfor 100 meter fra klinikken, og er gratis i 2 timer (husk dog at sætte P-skiven).

Handicapforhold:
 Kørestolsbrugere:
Klinikken ligger på første sal, og desværre har vi ingen elevator. Selve adgangen til klinikken er via en vindeltrappe.

Blinde og Svagtseende:
Hvis du har førerhund, som skal være med dig med til konsultationen, så gør venligst

opmærksom på det, når du bestiller tid.

Tolke-behov:
Det er lægen der afgør, om der skal professionel tolk med. Vi anvender kun de tolke som er

godkendte af regionen.

Kan jeg blive undersøgt selv om jeg bløder?
Det kan du, men visse undersøgelser kræver, at du ikke bløder, bl.a. celleprøven (den

forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft-forstadier). Celleprøve foretages bedst

midt mellem to menstruationer. Du må ikke have menstruation ved undersøgelse for

livmoderhalskræft, ved celleprøve, eller ved undersøgelse for udflåd.

Hvornår kan spiral sættes op?
En kobberspiral skal sættes op i slutningen af en menstruation. - Og max. 14 dage efter

menstruationens 1. dag.

En hormonspiral (Kyleena/Mirena) skal helst sættes op inden 7-10 dage efter

menstruationens start, med mindre du får p-piller eller skal have udskiftet en

eksisterende hormonspiral. I så fald kan den oplægges uanset tidspunktet,

men du skal da fortsætte med p-pillerne til næste pause.

Vi har spiraler i klinikken, så du behøver ikke medbringe en. Du får en recept efterfølgende,

som du så skal gå på Apoteket og betale.

Læs mere om spiraler længere nede i afsnittet Information.

Problemer med udflåd?
For at lægen bedst kan vurdere dit tilfælde, skal du ikke foretage udskylning, anvende

stikpiller eller tamponer eller have samleje i døgnet inden undersøgelsen.

 

Kvalitetskontrol:

Vi er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel i Nov. 2016 og Nov. 2019. undefined

Kontrolrapport fra Sundhedsstyrelsen kontrolbesøg i 2012 - klik her 

Vi behandler personfølsomme oplysninger iht. persondataforordningsloven.

Som patient kan du indrapportere en utilsigtet hændelse, hvis noget er gået galt i din kontakt med sundhedsvæsenet. Få udleveret en pjece i klinikken eller gå ind på www.DPSD.dk og læs mere.

 

 

 

Klinikinformation

Gynækologisk og obstetrisk speciallægeklinik v. Gynækolog Susan Karlqvist.

 

Vedr. Coronavirus og risiko for smittespredning:

Der er fra sundhedsstyrelsens side meldt ud, at vi gerne må omstille os til gradvist øget aktivitet. Dvs. at vi har åbent igen for alt det vi normalt tilbyder at se i klinikken, og ikke kun akutte tilstande. Vi følger selvfølgelig sundhedsstyrelsens vejledning, og sørger for, at der er luft i programmet, for at minimere antallet af patienter i venteværelset. Her gælder det, at man skal sidde med 1-2 meters afstand. Du bedes også spritte dine hænder af når du ankommer til klinikken.

Hvis du har rejst i risikofyldt område, eller kan have været udsat for smitte inden for de sidste 14 dage – eller har symptomer som feber, ondt i halsen, hoste, åndenød, forkølelse, muskelsmerter eller hovedpine skal du aflyse din tid. Det kan gøres på vores afbudssvarer på tlf. 46 35 95 00 - tryk 2.

Kom helst alene, så vi begrænser antallet af mennesker i vores venteværelse. Kom også helst uden børn.

Endvidere anbefales du at tage mundbind på ved:

  • Kroniske sygdomme i luftvejene
  • Kronisk besvær med vejrtrækningen
  • Symptomer fra luftvejene, men er testet negativ for COVID-19
  • Svært ved at forklare dine symptomer eller er usikker på om du smitter.

Herudover anbefales mundbind kun i behandlingskrævende situationer, hvor afstandskravet på 1 meter ikke kan overholdes. (Fra ansigt til ansigt)

Tidsbestilling kan KUN ske ved telefonisk henvendelse til klinikken, med henvisning fra egen læge, på tlf:

46 35 95 00 
mellem kl. 8.00 - 10.00. Der kan kun være 5 i kø på telefonen af gangen, så du kan opleve ikke at komme igennem.

Vi har p.t ca. 2,5-3 ugers ventetid, afhængigt af problemet.

Tidligt gravide med blødning kan få tid samme dag.

Hvis du ønsker en medicinsk abort, kan du oftest få en tid inden for få dage, alt efter hvor langt du er henne.  Henvisning fra din egen læge er ikke nødvendig.

Er du gravid og bløder eller ønsker abort, kan du enten ringe i telefontiden ml 8- 10, eller mellem kl 10.00 og 15.30, på vores akuttelefon 81 31 95 00.

  

Telefontider

Mandag
Kl. 8-10
Tirsdag
Kl. 8-10
Onsdag
Kl. 8-10
Torsdag
Kl. 8-10
Fredag
Kl. 8-10

Åbningstider

Mandag
Kl. 8-15.30
Tirsdag
Kl. 8-15.30
Onsdag
Kl. 8-15.30
Torsdag
Kl. 8-15.30
Fredag
kl. 9-16

Hvem er vi.

Susan Karlqvist Susan Karlqvist

Susan Karlqvist

Læge

Susan er praktiserende speciallæge i gynækologi og obstetrik og er indehaver af klinikken, som hun har haft siden 2006.

Susan har en bred almen viden om kvindesygdomme, dog med særlig viden og interesse for hudsygdommen Lichen Sclerosis, vaginisme og svampelidelser.

Udover sin lægegerning har Susan også en uddannelse som Sexolog.

Susan er ivrig kapgænger, kajakroer og mor til to voksne tvillinger.

Susan er i klinikken hver tirsdag og torsdag.

Læs mere →
Hans Henrik Wagner Hans Henrik Wagner

Hans Henrik Wagner

Læge

Hans Henrik er speciallæge i Gynækologi og har i omkring 29 år, haft egen gynækologisk praksis i Køge, men har solgt denne for at få mere tid til sig selv og sin familie.

Heldigvis ønsker han stadigvæk at arbejde, og det nyder vi og vores patienter godt af.

Udover sin brede almene viden om kvindesygdomme, har Hans Henrik stor viden og interesse for hormonbehandling.

Hans Henrik er her hver fredag, og enkelte andre dage ved ferie og sygdom.

Læs mere →
Pernille  Danneskiold Lassen Pernille  Danneskiold Lassen

Pernille Danneskiold Lassen

Læge

Pernille er uddannet Speciallæge i gynækologi og obstetrik i 2009. Hun er herudover specialist i kikkertkirurgi og opererer fortsat på Nørmark Privathospital.

Pernille har tidligere været overlæge ved Gynækologisk Afdeling i Roskilde og Odense.

Pernille er hos os fast hver mandag og onsdag.

Læs mere →
Mie Nielsen Mie Nielsen

Mie Nielsen

Sygeplejerske

Mie er uddannet sygeplejerske i 2007 og har været i klinikken siden 2015. Hun kommer fra gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. Det er bla hende der tager imod dig, når du møder i klinikken.

Mie svarer telefonen, booker tider og giver svar på prøver samt vaccinerer.

Endvidere varetager Mie kontrolscanninger af spiraler, scanning af tidligt gravide, medicinske aborter, kryobehandlinger og smeartagning.

Mie har også særlig viden om hudsygdommen Lichen Schlerosus og varetager kontroller heraf.

Læs mere →

Lægevejen.

Lægevejen er den måde vi kommunikere sikkert på via mail. Du vil via Lægevejen.dk få svar på dine prøver, og her kan du også skrive eventuelle korte spørgsmål til Susan, hvis du har været her som patient. Dog vil Susan ikke kunne svare på alt, og kan bede dig bestille en tid i klinikken. Man kan desværre ikke bestille tid i klinikken via lægevejen.

Lægevejen er en underfunktion i Sundhed.dk, og du skal først oprette dig som bruger. Du skal bruge dit NemIdé for at logge ind.

Du kan hente en vejledning i, hvordan du bruger lægevejen her., eller få den udleveret i klinikken.

Vi tilbyder.

Konsultationer
Vaccinationer
E-mail konsultationer

Priser.

Vi tager imod både kontanter, Dankort og Mobilepay.

Vaccine:

Vi vaccinerer med HPV-vaccine Garda 9, mod Human Papiloma Virus (HPV). Vi laver en recept på vaccinen som man selv køber på apoteket og medbringer. Prisen er ca 1200 kr pr vaccine, og man skal have 3 stk inden for 1 år.

Det koster 150 kr at blive vaccineret.

Udeblivelse:

Man skal melde afbud til en aftalt tid senest dagen før kl 13. Melder man for sent afbud, eller udebliver man, koster det et gebyr på 250 kr, ved en almindelig konsultation, og 500 kr ved planlagt operation.

 

 

 

 

Ydelse Pris
Konsultation uden henvisning 750 kr
Konsultation Sygesikringsgruppe 2 400 kr
Udeblivelse uden, eller ved for sent, afbud alm. konsultation 250 kr
Udeblivelse uden, eller ved for sent afbud, Operation 500 kr
Kobber-spiral 200 kr
Kokos-olie 40 kr

 

Vaccine Varighed Pris pr. stik
HPV-vaccination Garda 9 ? 150 kr, og ca 1200 kr for selv vaccinen
     

Information.

Blødningsforstyrrelser

Blødningsforstyrrelser hos kvinder kan forekomme gennem hele livet. De kan forårsages af en lang række forskellige sygdomme. Blødningsforstyrrelser omfatter blandt andet udebleven menstruation, kort tid mellem de enkelte menstruationer, lang tid mellem menstruationer, kraftige menstruationer, pletblødning ved samleje og blødning efter overgangsalderen (menopausen).

Hyppighed

Ændringer i blødningsmønstret kan være en helt normal situation. Det ses blandt andet:

  • ved graviditet
  • ved fødsel
  • ved amning
  • efter fjernelse af livmoderen
  • i forbindelse med de allerførste blødninger
  • i perioden omkring menopausen
  • ved ægløsningstidspunktet

Undersøgelser har vist, at der er stor variation i, hvad den enkelte kvinde opfatter som et uregelmæssigt blødningsmønster. Man regner med, at der er ca. 300.000 henvendelser til praktiserende læger om året pga. blødningsproblemer.

I gennemsnit har hver kvinde én uregelmæssig menstruation om året, selv om alt er normalt.

Årsager til blødningsforstyrrelser

Regelmæssige menstruationsblødninger sikres ved et nøje samspil mellem hjernen (hypofysen), æggestokkene og livmoderen. Ægløsningen er afgørende for opretholdelse af et regelmæssigt blødningsmønster. Ægløsningen sikrer produktion af de hormoner, der er med til at regulere menstruationsblødningerne.

Blødningsforstyrrelser kan, udover hormonelle forandringer, skyldes forandringer i kønsorganerne og graviditetsproblemer (se tabellen nedenfor).

Eksempler på årsager til blødningsforstyrrelser

Hormonelle forandringer:

  • Stress
  • Polycystisk ovariesyndrom (PCO)

Sygdomme i kønsorganerne:

  • Slimhindeforandringer pga. hormonmangel
  • Celleforandringer og kræft
  • Polypper
  • Betændelse
  • Muskel- og bindevævsknuder
  • Endometriose

Blødning i forbindelse med graviditet:

  • Abort
  • Graviditet uden for livmoderen

Symptomer på blødningsforstyrrelser

De første blødninger i puberteten vil ofte være uregelmæssige pga. manglende ægløsning. Det kræver som regel ingen behandling. Fortsætter blødningerne med at være uregelmæssige, og er der samtidigt et ønske om svangerskabsforebyggelse, kan man behandle med p-piller eller hormonspiral.

Udebleven menstruation hos kvinder mellem 15 og 44 år bør medføre en graviditetsprøve, hvis der er mulighed for graviditet. Ellers bør udebleven menstruation give anledning til lægekontakt efter ca. 6 måneder, hvis der ikke er en umiddelbar forklaring på problemet.

Psykisk belastende begivenheder som flytning, eksamen og frygt for en uønsket graviditet kan påvirke blødningerne. Det samme gælder voldsomme vægttab, vægtstigning og intensiv sportstræning, der også kan forårsage udebleven menstruation.

Ved længerevarende ophør af menstruation vil der opstå en øget risiko for afkalkning af knoglerne, hvorfor man bør henvende sig til læge. Et helt uregelmæssigt blødningsmønster bør altid medføre henvendelse til læge. Kraftige menstruationer, der giver anledning til blodmangel, bør behandles.

Menstruationer, der kommer med lange mellemrum, bør give anledning til lægekontakt. Det samme gælder hyppige, regelmæssige blødninger. Uregelmæssige blødninger i forbindelse med start af p-piller, behøver ikke umiddelbart føre til yderligere undersøgelser. Blødning i forbindelse med samleje bør altid medføre snarlig henvendelse til læge.

Blødninger, der optræder efter overgangsalderen, bør altid give anledning til snarlig lægekontakt. Det gælder både kvinder med og uden hormonbehandling.

Faresignaler

Blødning, der optræder i forbindelse med samleje og blødningsepisoder efter menopausen bør altid give anledning til hurtig lægekontakt med henblik på yderligere undersøgelser. Regelmæssige blødninger efter overgangsalderen er helt normale i forbindelse med visse typer af hormonbehandling.

Hvad kan man selv gøre?

Vægtændringer synes at spille en rolle for blødningsmønstret. Hvis man derfor har voldsomme vægtsvingninger, måske pga. hyppige slankekure, vil det i sig selv kunne medføre uregelmæssige menstruationer.

Stress kan ligeledes påvirke blødningerne. Menstruationen kan således udeblive i forbindelse med flytning til ny bolig, skilsmisse, rejser, frygt for graviditet og lignende.

Man skal endvidere være opmærksom på, at en række forskellige medicinske behandlinger kan påvirke blødningsmønstret.

Undersøgelser

En grundig sygehistorie og helbredsundersøgelse vil ofte være en god hjælp til at finde årsagen til det ændrede blødningsmønster. Lægen vil ofte supplere med en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsundersøgelse.

Udskrabning: I nogle tilfælde stilles diagnosen ved, at man tager en prøve af slimhindevæv fra livmoderen.

Vandscanning af livmoderhulheden er en anden undersøgelsesmulighed.

Forløb

I langt de fleste tilfælde vil man være i stand til at finde årsagen til blødningsproblemerne, og dermed have god mulighed for behandling.

Behandling af blødningsforstyrrelser

Uregelmæssig blødning hos yngre kvinder

Om der er behov for behandling, afhænger af blødningens sværhedsgrad. Uregelmæssige blødninger kan behandles medicinsk med f.eks. p-piller, eller med en hormonspiral.

Blødninger omkring menopausen

Når man har udelukket, at det drejer sig om celleforandringer, slimhindepolypper eller andet kan man til tider vælge at behandle blødningerne med hormoner.

Celleforandringer og slimhindepolypper bør udelukkes som årsag til blødningen. Regelmæssige blødninger efter overgangsalderen ses dog helt normalt i forbindelse med visse typer af hormonbehandling. Hvis man er i tvivl bør man altid kontakte lægen.

Kraftige menstruationsblødninger

Kan i visse tilfælde behandles medicinsk.

Cyclokapron er i stand til at reducere blødningsmængden med ca. 50%. Behandlingen bør påbegyndes ved blødningernes start.

Ipren eller lign. kaldet Prostaglandinsyntesehæmmere, er gigtmidler, der er i stand til at reducere blødningsmængden med op til 50%. Fordelen ved dette præparat er, at det samtidigt virker smertestillende, hvis der optræder menstruationssmerter.

Hormonbehandling: P-piller kan anvendes til behandling af både kraftige og uregelmæssige blødninger. Man bør dog ikke anvende p-piller i længere perioder, hvis man er storryger, disponeret for brystkræft eller blodpropper.

Hormonspiral (Kyleena/Mirena): Anvendelse af en spiral, der afgiver en konstant mængde gestagen-hormon, synes ikke blot at være en effektiv forebyggelse mod graviditet, men kan også anvendes til at reducere blødningsmængden i forbindelse med menstruationer. Den er godkendt til 5 år, men kan ofte sidde i op til 6- 6,5 år, da der stadig vil være hormon i den. Begynder du at have menstruationer - eller tiltager de i mængde igen- er det tid til at skifte den.

Kirurgisk behandling: Skyldes blødningsproblemer slimhindepolypper eller muskelknuder i livmoderhulheden, kan man tilbyde kirurgisk behandling.

Fjernelse af livmoderslimhinden ved hjælp af varmepåvirkning eller en varmeslynge er også være en effektiv metode til at stoppe blødningen eller reducere blødningsmængden. (Kaldet TCER)

Fjernelse af livmoderen (hysterektomi): Denne operation er naturligvis en effektiv behandling af blødningsforstyrrelser, men er sjællent det første der vælges. Efter fjernelse af livmoderen ophører blødningerne. I Danmark udføres der ca. 6.000 operationer om året, hvor en livmoder fjernes. I ca. halvdelen af tilfældene foretages operationen pga. uregelmæssige blødninger eller muskelknuder.

Der findes forskellige typer af operation, når man fjerner livmoderen. Man kan vælge at fjerne hele livmoderen eller kun den øverste del af livmoderen. Operationen kan foretages som en åben operation, hvor man fjerner livmoderen gennem et operationssår, der placeres lige i hårgrænsen til kønsbehåringen (bikinisnit). Det er også muligt at foretage operationen som en kikkertoperation, ligesom livmoderen kan fjernes ved en operation gennem skeden.

 

 

 

Celleforandringer
Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer i sig selv giver ingen symptomer, og opdages ofte i forbindelse med en forebyggende undersøgelse for kræft i livmoderhalsen - en såkaldt SMEAR-test . Langt de fleste, som får konstateret celleforandringer, bliver fuldstændig helbredt.

Visse former for celleforandringer kan imidlertid være forstadier til livmoderhalskræft, og det er derfor vigtigt at blive regelmæssigt kontrolleret, så man kan opdage forstadier til kræft i livmoderhalsen og dermed forhindre, at forstadier udvikler sig til egentlig kræft.

Hyppighed
I Danmark får de fleste kvinder foretaget en rutinemæssig screening for forstadier til livmoderhalskræft. Det sker ved en celleprøve (Smear, vatpindeprøve) fra livmoderhalsen.

Denne forebyggende indsats ser ud til at have positiv effekt. Siden indførelsen af forebyggende undersøgelser har der været et markant fald i antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, mens tallet for celleforandringer fortsat er i stigning.

I de seneste år har der kun været ca. 370 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark og ca 100 dødsfald deraf.  Der er derfor al mulig grund til at få foretaget rutinemæssige celleprøver når du bliver indkaldt dertil, også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig. HPV-vaccination /Gardasil) mod livmoderhalskræft vil formentlig over tid reducere forekomsten af livmoderhalskræft med yderligere 70%.

Årsager til celleforandringer
Celleforandringer forårsages af Human Papilloma Virus (HPV). Visse typer af humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for udvikling af livmoderhalskræft, disse typer kaldes højrisikotyper. Kun en lille andel af de kvinder, der gennem livet bliver inficeret med kræftfremkaldende HPV-typer vil udvikle livmoderhalskræft eller forstadier dertil, 80% af alle HPV typer udskilles af immunsystemet på et år. 10% af de 30 årige kvinder har svært ved at udskille HPV -og har på lang sigt risiko for at blive syge. HPV kan også medføre kønsvorter også kalder kondylomer (dette gælder især for HPV type 6 og 11).

Især HPV typerne 16,18, 33 og 45 ser ud til at kunne forårsage forstadier til livmoderhalskræft. Der findes over 100 forskellige typer af HPV, hvoraf 40 i særlig grad inficerer slimhinderne i og omkring kønsdelen og endetarmsåbningen. De 12 typer, som hyppigst forårsager livmoderhalskræft, kaldes højrisikotyperne. De andre, som kun sjældent giver anledning til alvorlige lidelser, kaldes lavrisikotyperne.

Virus kan overføres i forbindelse med samleje. Celleforandringer optræder hyppigere blandt kvinder, der har deres første samleje i en tidlig alder og har mange partnere. Rygere synes også at have en øget risiko for celleforandringer.

Det tager 5 - 20 år før en infektion med HPV højrisiko evt. bliver til livmoderkræft.

Symptomer på celleforandringer
Celleforandringer giver ingen symptomer -dog kan der forekomme blødninger i forbindelse med samleje.

Hvad kan man selv gøre
HPV-vaccinationsprogrammet, der tilbydes til alle 12-årige piger og drenge, som en del af børnevaccinationsprogrammet, vil på lang sigt, formentlig beskytte mod 70% af livmoderhalskræft tilfældene.

Det er vigtigt at tage imod de tilbud, som gives om forebyggende undersøgelser for forstadier til livmoderhalskræft -den 3 årige smear-undersøgelse. Også selvom du finder undersøgelsen ubehagelig.

Man bør også kontakte lægen, hvis der opstår blødning i forbindelse med samleje, eller ens blødninger ændrer mønster og styrke.

HPV kan overføres ved samleje. Anvendelse af kondom vil derfor, udover at forebygge uønsket graviditet og underlivsbetændelse, også nedsætte risikoen for celleforandringer. Men kondom beskytter desværre ikke 100% mod overførelse af HPV.

Undersøgelse
Livmodermundens overflade er beklædt med to typer af celler: Flade pladeceller og høje cylinderceller. Celleforandringerne optræder typisk i det område, hvor de to typer celler mødes - kaldet overgangszonen.

Celleprøven tages fra dette område. Lægen tager prøven ved en gynækologisk undersøgelse. Cellerne opsamles med en lille børste og anbringes  i et væskefyldt bæger til videre undersøgelse under mikroskop. En celleprøve fra livmodermunden kaldes også en cytologisk prøve, smear eller cervixcytologi.

Celleprøven kan give følgende resultater:

Normale celler. Det mest almindelige svar, som gives på ca. 95 % af alle prøver.
Teknisk uegnet. Prøven må tages om. Det kan skyldes, at man har fået opsamlet et for lille antal celler, at prøven er vanskelig at bedømme, eller at cellerne er gået i stykker.
Atypiske celler. Prøven bør gentages. Ofte vil disse forandringer skyldes en irritations- eller betændelsestilstand omkring livmodermund- og hals. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotisk behandling, inden der foretages en ny prøve. Bliver der atter påvist atypiske celler vil det kræve yderligere undersøgelser.
Suspekte celler, som deles op i enten lette, moderate eller svære celleforandringer. I disse tilfælde vil det kræve yderligere undersøgelser hos speciallæge for forstadier til livmoderhalskræft.
Tumorceller. Kræver altid yderligere undersøgelse.


Hvis svaret på celleprøven giver anledning til yderligere undersøgelser hos en speciallæge, vil det omfatte at der bliver foretaget:

KBC, dvs. Ved kolposkopi (=K) foretages en nøje undersøgelse af området omkring livmodermunden. Der anvendes en lup med en kraftig lyskilde. Ved undersøgelsen har man mulighed for at finde områder, hvor der kan være celleforandringer. Lægen vurderer blodkarrenes forløb og slimhindens udseende. En ganske tynd eddikeopløsning gør det lettere at se eventuelle forandringer.

Vævsprøver (B=biopsier) fra livmoderhalsen. Vævsprøverne kan være forbundet med en kortvarig smerte, som mærkes som et stik. Men mange kvinder mærker slet ikke, at prøven bliver taget. Der kan anlægges lokalbedøvelse forinden.

Skrab fra livmoderhalskanalen (Cervix abrasio= C). Celleforandringer kan også forekomme i livmoderhalskanalen. Der tages derfor en prøve fra dette område. Det øverste slimhindelag fjernes med en lille skraber. Indgrebet behøver ikke at være forbundet med smerter, men de fleste beskriver prøven, ledsaget af det der svarer til lette menstruationssmerter.

Forløb
Udviklingen fra de tidligste forstadier af livmoderhalskræft til en egentlig kræfttilstand tager mange år. I langt de fleste tilfælde går celleforandringer i sig selv. Ca. 90 % af de tidligste stadier forsvinder uden behandling.

Kun 50 % af de sværeste forandringer udvikler sig til egentlig kræft. Det har desværre endnu ikke været muligt at udpege, hvilke forstadier, der vil udvikle sig til kræft. I dag behandles flere tilfælde end nødvendigt er. Forskningen vil forhåbentlig kunne løse dette problem, så vi i fremtiden alene behandler de kvinder, som har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.

Behandling af celleforandringer
Ved lette celleforandringer tilbydes varmebehandling (koldkoagulation) af livmoderhalsen, som gives over 2-3 gange med nogle dages mellemrum. Se pjece: Koldkoagulation.

Er der tale om moderate celleforandringer, er der flere muligheder for behandling.

Hvis du har fået de børn du ønsker, tilrådes en kegleoperation.
Ønsker du børn eller at få flere børn, kan du evt. vælge at få varmebehandlet livmoderhalsen og komme igen efter 6 måneder, til fornyet prøvetagning fra livmoderhals og livmoderhalskanalen (en KBC). Dette forløb kan gentages flere gange. Efter en kegleoperation er der nemlig en let øget risiko for at føde for tidligt.
Dog ser det ud til at 40 % af alle moderate celleforandringer, forsvinder uden behandling.


Ved svære celleforandringer eller forstadier til kræft, tilbydes en keglesnitsoperation (konisation). Dette indgreb udføres med en elslynge (som ligner en lille osteklinge), hvor man fjerner de celleforandrede områder. Indgrebet foretages hyppigst i lokalbedøvelse, men kan også foretages under fuld bedøvelse på hospital.

Indgrebet er effektivt. Man anses for helbredt, hvis samtlige forandringer er fjernet ved operationen. Er der mistanke om fortsatte forandringer, vil man foretage en ny undersøgelse efter ca. 4 mdr.

Alle kvinder der har fået foretaget en kegleoperation, tilrådes at blive vaccineret med 3 "Garda 9" vacciner, men desværre skal du selv betale. De koster på apoteket ca 1250,- pr. stk. Er du medlem af sygeforsikringen danmark, kan du få et tilskud på 50%.


Forebyggelse

HPV-vaccine mod livmoderhalskræft skal helst gives inden smitte med de typer af HPV-virus, den enkelte vaccine er rettet imod. Derfor skal vaccination ideelt gives inden seksuel debut. Men kvinder, der har haft sin debut kan også have gavn af vaccinationen. Vaccination beskytter ikke mod alle typer af HPV, men det ser ud som om vaccinen krysreagerer med nogen af de andre højrisikotyper.

 

Koldkoagulation (varmebehandling) af livmoderhalsen.

Ved koldkoagulation opvarmes livmodermunden og livmoderhalskanalens slimhinde. Der gives mellem 2 til 5 behandlinger, alt efter tilstandens omfang,  med min. én dag imellem.

De første 2-4 gange opvarmes livmoderhalskanalen til 65 grader i 2 min.

Den sidste gang varmes der ved mindst 100 grader i 10-15 sek., både i nederste del af livmoderhalskanalen og på livmodermunden. Der anlægges en lokalbedøvelse inden. Disse behandlinger foregår ved sygeplejerske.  

Hvad er formålet med varmebehandling

At behandle akut eller kronisk livmoderhalsbetændelse konstateret ved vævsprøver, mindske udflåd, hindre blødning ved samleje samt evt fjerne HPV og lette til moderate celleforandringer.

Inden varmebehandling

1 time før du kommer til din behandling, tager du 2 tabl. panodil + 2 - 3 tabl. Ipren á 200 mg. (Det gør, at du ikke vil mærke stærke smerter under og efter behandlingen.)

Selve varmebehandlingen

Koldkoagulation virker ved at slå bakterier ihjel og skrumpe slimhinden i livmoderhalskanalen - samt destruere det inflammerede væv på livmodermunden. Det vil give vandigt, klart og gulligt udflåd under og efter behandlingen. Der kan også forekomme pletblødninger.

Efter den sidste gang kan der komme lidt blødning efter 10-14 dage, hvis der er kommet en ”sårskorpe”, der løsner sig.

Det kan give lidt menstruationssmerter, imens behandlingen gives.

Efter varmebehandlingen

Det kan være nødvendigt at bære et bind eller trusseindlæg under behandlingen. Du må ikke bruge tampon.

Du må heller ikke gå i svømmehallen.

Vi fraråder samleje, men det kan foregå med kondom.

Du kan sagtens gå på arbejde imens, og du må også gerne være fysisk aktiv, men det er en god idé at tage det lidt med ro den første dag efter sidste behandling.

 

Se/download pjece: Koldkoagulation her.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe.

Kegleoperation (Konisation)

Hvordan foregår en kegleoperation?
Har du fået konstateret moderate eller svære celleforandringer, eller forstadier til kræft, anbefales det, at du får disse fjernet ved en kegleoperation.
Vi anbefaler, at du tager 2 tabl. Panodil á 500 mg + 2-3 tabl. Ipren á 200 mg, 1 time før du kommer.
Ved hjælp af en lille el-slynge, som ligner en lille osteklinge, udskæres et vævsstykke, som indeholder livmodermunden og den nederste del af livmoderhalskanalen.
Denne lille operation foregår hos os i lokalbedøvelse. Du kan også henvises til en kegleoperation på sygehuset, hvor det kan foregå i fuld bedøvelse.

Hvad sker der efter kegleoperationen?
De færreste får smerter, når lokalbedøvelsen holder op med at virke efter 4-6 timer. 
Du kan forvente sparsom blødning og udflod (sårvæske) i et par uger efter indgrebet. Efter operationen vil der være et sår på livmoderhalsen, som heler i løbet af 12-14 dage. Efter 10-12 dage oplever mange, at der er lidt mere frisk blødning og udflod, fordi sårskorpen falder af. Der kan komme lidt mørkt/sort væv ud af skeden, hvilket er helt normalt. Du må ikke anvende tamponer.
I de første 2-3 dage efter indgrebet bør du have en rolig livsførelse, dvs. undgå krævende aktiviteter såsom støvsugning, løb, ridning, cykling, aerobic etc. Du bør undgå  karbad, svømning og samleje, så længe du bløder og mindst i 2 uger. Du kan gå på arbejde som vanligt, med mindre det er meget fysisk krævende.
En sjælden gang kan der opstå blødning, der er kraftigere end en menstruation, efter indgrebet. Oplever du en sådan blødning , skal du enten kontakte Klinikken, egen læge, eller tage på skadestuen. 
Med hensyn til senere graviditet viser videnskabelige undersøgelser, at du har en let øget risiko for at føde for tidligt, hvis du har fået fjernet et større stykke af livmoderhalsen, dvs. en vævskegle med en højde på 20-25 mm. Kvinder, som kun får fjernet en lille kegle på 10-12 mm, løber ingen øget risiko for at føde for tidligt ved at få lavet en kegleoperation. Derfor tilstræber vi altid kun at fjerne den mindst mulige kegle.
En kegleoperation påvirker ikke dit seksualliv!

Hvordan skal du kontrolleres efter en kegleoperation?
Den udskårne vævskegle sendes til mikroskopisk undersøgelse for at se, om alle celleforandringerne er fjernet.
Er dette tilfældet, skal du blot kontrolleres med en celleprøve hos os efter 6 mdr. Er prøven fin, skal du herefter følge det almindelige undersøgelsesprogram for celleprøver, dvs. næste gang om 3 år (for de fleste) hos din egen læge.
Er alle celleforandringerne ikke fjernede, skal du kontrolleres her i Klinikken efter 4 måneder. Selv i disse tilfælde er det sjældent nødvendigt med yderligere behandlinger.
Alle kvinder, der har fået foretaget en kegleoperation, tilrådes at blive vaccineret med 3 Gardasilvacciner, men desværre skal du selv betale. De koster på apoteket ca 1250,- pr. stk. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan du få et tilskud på 50%.

Vi tager 150kr for at vaccinere. 

Blødning i tidlig graviditet.

Er du gravid og bløder, kan du kontakte klinikken i telefontiden ml 8 - 10,  eller på vores akuttelefonnummer: 81 31 95 00 og få en akut tid.

Dog skal du have en henvisning fra din egen læge først.

Blødning fra skeden er en hyppig tilstand i de første 12 uger af graviditeten. Hvis blødningen optræder sammen med smerter, er der mistanke om spontan abort.

I sjældnere tilfælde kan det dreje sig om graviditet uden for livmoderen. Begge tilstande skal vurderes af en læge. 

 

Hyppighed

20-30 % af kvinder, som føder til terminen, har haft blødning tidligt i graviditeten.

Årsager

Kan evt være truende tidlig abort, livmoderhalspolypper eller livmoderhalsbetændelse. Ofte finder man ikke en årsag.

Langtidsudsigter

Ved blødning tidligt i graviditeten (til uge 12) er prognosen god. Færre end 20 % af tilfældene ender med abort. Hvis ultralydsundersøgelsen viser et levende foster i livmoderen, er prognosen for at graviditeten gennemføres over 90 %.

Spontane aborter inddeles i tidlige (før udgangen af uge 12) og sene (efter uge 12). De tidlige aborter er hyppigst. Ved truende abort er der blødning fra skeden og oftest smerter i underlivet. En påbegyndt abort giver i langt de fleste tilfælde rigelig frisk rød blødning. I blodet kan der nogle gange ses rester af graviditetsvævet i form af klumper og hinderester.

Ved graviditet uden for livmoderen sætter det befrugtede æg sig fast uden for livmoderen, som regel i en af æggelederne. De typiske tegn på denne tilstand er mavesmerter, udebleven menstruation og sparsom blødning fra skeden. Smerterne sidder som regel i den side, hvor graviditeten har sat sig fast. Hvis æggelederen ikke er bristet, er smerterne ofte svage og turevise og skyldes, at graviditeten vokser. Hvis æggelederen når at briste, bliver smerterne pludselig stærke og konstante som følge af blødning inde i maven. Hvis dette sker, skal man hurtigst muligt på sygehuset.

Hent vores patientinformation om ufrillig abort her.

Medicinsk abort (Provokeret abort)

Inden du bestemmer dig for en provokeret abort, skal du vide, at du har ret til en støttesamtale enten ved din egen læge eller på sygehuset, hvor der er specialuddannede sygeplejersker der kan vejlede dig.

Hvis du bestemmer dig for en medicinsk abort, og er maximalt 8 uger og 6 dage henne i graviditeten, kan det foregå i speciallægepraksis. Er du længere henne i graviditeten skal du på et sygehus.

Forløb:

Dag 1: (Første dag du kommer i klinikken)

Først optages journal med en helbredsgennemgang. Derefter foretages en gynækologisk undersøgelse inkl. ultralydsskanning for at se, hvor langt du er henne, samt podning for Clamydia. Evt. tages en blodprøve til måling af graviditetshormon (HCG).

Inden du går hjem, tager du 1 Mifegyne tablet. Mifegyne er et antihormon, som resulterer i, at graviditeten går til grunde. Nogle kvinder bløder allerede dagen efter denne tablet, men det er vigtigt, at du alligevel gennemfører hele forløbet, som planlagt. Enkelte kvinder får kvalme af Mifegyne.

Når Mifegyne er  taget, skal resten af aborten gennemføres.

Dag 2 (1 dag efter indtagelse af Mifegyne):

Med mindre aborten er fuldstændigt overstået med Mifegyne tabletten alene, anbringes der 2 Cytotec stikpiller i skeden på en gang. Der skal være mindst 24 timer mellem Mifegyne tabletten sluges og stikpillerne lægges op. Cytotec får livmoderen til at trække sig sammen, hvorved graviditeten afstødes. Cytotec kan give bivirkninger som kvalme og opkastning.

I de fleste tilfælde indtræder aborten i løbet af 1-5 timer. Den ledsages af blødning og menstruationslignende smerter, som i langt de fleste tilfælde har karakter af en meget kraftig menstruation.

 For at mindske smerterne anbefales at du tager 1 x tabl. Ibrufen 400 – 600 mg og 2 x tabl. Pamol 500 mg samtidigt med, at stikpillerne lægges op.

Hvis du slet ikke har blødt efter det første døgn, eller kun har blødt ganske lidt, oplægger du 3 stk Cytotec mere. Der skal gå mindst 1 døgn mellem 1. og 2. gang, du oplægger Cytotec i skeden.

 

VIGTIGT

Medicinsk abort sker ved afstødning I hjemmet. Du bør derfor ikke være overladt til dig selv.

Derfor skal du sikre dig at der er en anden voksen person, som du har tillid til, som kan hjælpe dig.

 

  1. I meget få tilfælde kan blødningen være så kraftig, at der er behov for akut hjælp.

Hvis du har behov for akut hjælp, hvad enten det er pga. meget kraftig blødning eller meget stærke smerter, kan du henvende dig i åbningstiden hverdage 8.00-15.30 på telefon 81 31 95 00

 

Uden for klinikkens åbningstid:

Ved akut behov for hjælp udenfor vores åbningstid, henvises der til skadestuen.

AKUT-telefon Region Sjælland:           70 15 07 00

AKUT-telefon Region Hovedstaden:  18 13

 

Hvis blødningen bliver meget kraftig må du endelig ringe, for nogle kan det blive nødvendigt at blive indlagt på sygehus, og få foretaget en udskrabning fra livmoderen for at stoppe blødningen.

Hvis blødningen bliver meget kraftig efter at klinikken er lukket, må du opsøge lægevagt eller skadestue for at få hjælp.

 

Dag 8 - 14:

Du kommer til kontrol efter ca 14 dage, hvor vi taler hele forløbet igennem.

Der foretages gynækologisk undersøgelse, hvor der igen foretages ultralydsscanning gennem skeden for at se at livmoderen har tømt sig helt.

Du skal have taget en blodprøve et par dage før kontrollen, for at se at mængden af graviditetshormon er faldet i forhold til første undersøgelse.

Hvis livmoderen er tom og blodprøvesvaret er OK behøver du ikke komme til flere kontroller.

Nogle vil dog stadig have blødning og hvis der er brug for endnu en kontrol aftales dette.

 

Prævention:

Du skal tænke over hvilken form for prævention du ønsker at bruge fremover.

Hvis du skal tage p-piller skal du starte med 1. pille den dag hvor blødningen ved aborten starter.

Hvis du ønsker en spiral, finder vi en tid hurtigt efter kontrollen til at få den sat op, såfremt din slimhinde er tynd nok, og ellers kan den sættes op lige efter næste menstruation.

 

Derpå gennemgås abortproceduren, det forventede normale forløb og om de komplikationer, der kan opstå.

Således informeret kan du nu tage stilling til behandlingen. Du kan nu underskrive den skriftlige abortanmodning, hvoraf det fremgår, at du har modtaget og forstået informationen.

Herefter aftales en plan for behandlingen, som udleveres med datoer for kontroller. Til sidst vejledes du om og vælger den form for prævention, du ønsker at anvende.

Hent vores pjece under "Download foldere."

 

Smerter i underlivet

Stort set alle kvinder har til tider gener fra underlivet fx i forbindelse med deres menstruation. For nogle er der blot tale om en murren, mens andre døjer med deciderede smerter i varierende grader.

Smerter i underlivet behøver ikke nødvendigvis at stamme fra de kvindelige kønsorganer. De kan også komme fra urinvejene, tarmsystemet eller musklerne i bækkenet og det kan være meget svært at lokalisere smerten.

Blandt de hyppigste årsager til smerter i underlivet findes:

  • Muskelsmerter, oftest i mørbradmusklerne, sekretærmusklerne og mavemusklerne.
  • Menstruationssmerter
  • Endometriose [Se mere her på Endo.dk]
  • Cyster i æggestokkene
  • Underlivsbetændelse
  • Muskelknuder i livmoderen
  • Forandringer i livmoderhalsen

Uanset om der er tale om akutte smerter eller mere kroniske smerter, der kommer igen og igen, er det altid en god idé at blive undersøgt af egen læge for at udelukke eventuelle sygdomme, der kræver behandling.

Smerter fra mørbradmusklerne skyldes ofte at man ubevidst går og spænder og får infiltrationer. Behandlingen er udstrækningsøvelser. Du kan få forevist hvordan her i klinikken og få udleveret en pjece derom. Du kan også se øvelserne og nærmere beskrivelse på fysioterapeut Birthe Bonde hjemmeside. Klik Her.

 

 

Overgangsalder

Hvad er det, der styrer overgangsalderen?

Oppe i hjernen sidder en lille bønneformet kirtel – hypofysen – som styrer resten af kroppens kirtler, dvs. alle dem, der laver de hormoner, der er så vigtige for os. Den påvirker for eksempel skjoldbruskkirtlen til at lave stofskiftehormon, bugspytkirtlen til at lave insulin og æggestokkene til at lave de to kvindelige kønshormoner – østrogen og FSH (det follikelstimulerende hormon).

Hvad er så overgangsalderen?

Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. I begyndelsen af overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige, og dette skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og at ægløsningen derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor heller ikke det ene kønshormon – progesteron – på normal vis. Progesteron er det hormon, som dannes efter ægløsningen, og som ’forbereder’ livmoderen på at modtage et befrugtet æg. FSH vil stige, da der skal mere til, for at få æggestokkene til at modne de få æg der er tilbage. Det andet kvindelige kønshormon – østrogen – dannes først i normal mængde, men efterhånden slipper det også op. Man ser ofte, at menstruationerne bliver kraftigere, når overgangsalderen nærmer sig – og ikke svagere, som man umiddelbart skulle tro.


Hvad sker der, når østrogenet forsvinder?

Mange dele af kroppen er afhængig af østrogen.

Knoglerne bliver for eksempel vedligeholdt af østrogenet, som forhindrer knoglenedbrydningen, og som dermed forhindrer osteoporose (kongleskørhed). Jo tidligere man kommer i overgangsalderen, des større er risikoen for knogleskørhed.

Kvinder er også i høj grad beskyttet mod hjerte-kar-sygdomme før overgangsalderen. Når østrogenet slipper op, får vi større risiko for, for højt blodtryk, samt blodpropper i hjerte og hjerne (og nærmer os den risiko, som mænd oplever flere årtier tidligere).Dette skyldes blandt andet, at kolesterolindholdet – specielt det ’dårlige’ kolesterol LDL stiger og øger risikoen for aflejring i blodkarrene. Østrogenet øger det ’gode’ kolesterol HDL.

I huden sker der ændringer, når hormonerne slipper op. Huden ”ældes”, og der kommer flere rynker. Det skyldes, at kollagen-indholdet i huden mindskes, og det gør huden mindre smidig og elastisk. Mange kvinder er kede af, at de hurtigt kommer til at se ældre ud. Også håret mister noget af sin smidighed og mange taber en del hår, dels på hovedet, men også på kønsorganerne, og det er mange kede af.

Østrogenmanglen går ofte hårdt ud over slimhinderne i skede og blære, idet de mister smidigheden, fugtigheden og frem for alt tykkelsen. Det giver mange problemer i form af smerter, svie, kløe, problemer ved samleje, inkontinens og blærebetændelse.


Hvor lang tid varer overgangsalderen?

Overgangsalderen indtræffer i gennemsnit ved 53 års alderen, men kan forekomme så tidligt som i tyverne, ligesom der også findes kvinder i tresserne, som stadig har menstruation. Egentlig ved man jo først efter et stykke tid, at det netop var den sidste menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden menstruation, før man kan sige, at det er forbi. Præcis hvor længe overgangsalderen varer, kan man ikke sige, men kan vare 4 år. Nogle har ikke en eneste gene, mens andre må døje i årevis.


Hvilke symptomer har man?

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene som nævnt op med at producere østrogen. Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange (men ikke alle) kvinder i overgangsalderen, får forskellige symptomer og gener. Alt i alt har cirka tre fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre. 50 procent af disse kvinder har gener i mere end fem år. De fleste er generede af hedestigninger, svedeture og blødnings-forstyrrelser.

Desuden ses forskellige gener, som forekommer i samme alder, men som ikke direkte er østrogenrelaterede. Det kan være træthed, irritabilitet, humørsvingninger og tristhed.

I princippet er overgangsalderen ikke en sygdom, men da mange kvinder synes det påvirker deres livskvalitet går de til læge og beklager sig – og det skal de også. Det er jo kvinden selv, som må vurdere, når det er slemt nok.

Mange kvinder kan få hjælp til at behandle symptomer ved overgangsalderen med hormoner. Almindeligvis anbefales kun behandling i 5 år. SE EVT ARTIKEL FRA POLIKEN FRA Juli 20, VEDR HORMONBEHANDLING; UNDER VORES VEJLEDNINGER.

Hvis du er gået for tidligt i overgangsalder, anbefales almindeligvis behandling indtil du fylder 53 år, og derefter 5 år yderligere, ligesom de fleste andre kvinder anbefales.


Efter overgangsalderen

Det er de færreste kvinder, som savner menstruationerne, når de først er holdt op, og når hedeturene også er overstået befinder mange sig vel. De problemer, som tit bliver værre med tiden er de tørre slimhinder, som sagt giver anledning til smerter ved samleje, kløe, svie, inkontinens og blærebetændelse.
Til gengæld er det nemt at behandle, men det kræver, at lægen får det at vide. Behandlingen er som regel livslang med hormoner, anbragt lokalt i skeden. Dette kan være i form af stikpiller eller en lille hormonring man sætter op i skeden. 

Se link om hormonring Her

Polycystisk ovariesyndrom (PCO)

Polycystisk ovariesyndrom (PCO) er en tilstand, der i de typiske tilfælde er karakteriseret ved

  • mange små cyster på æggestokkene, som oftest er forstørrede.
  • hormonforandringer
  • overvægt
  • ufrivillig barnløshed
  • øget behåring af mandlig karakter

Årsagen til denne tilstand er formentelig arvelig.

Hyppighed

Polycystisk ovariesyndrom er den hyppigst forekommende hormonforstyrrelse hos kvinder, og optræder hos 5-10%. Hyppigheden varierer alt efter, hvordan man definerer tilstanden. I normalbefolkningen vil man for eksempel kunne påvise mange små vandcyster på æggestokkene hos helt op til 25% af raske kvinder.

Årsager til polycystisk ovariesyndrom

Årsagen til polycystisk ovariesyndrom er formentlig arvelig. Fælles for tilstanden er manglende ægløsning. Man mener, at en lang række forskellige mekanismer kan være årsag til den manglende ægløsning. Vigtigt er en manglende følsomhed for insulin.

Der er derfor formentlig ikke tale om en sygdom, men polycystisk ovariesyndrom er nok snarere et symptom på en tilstand.

Symptomer på polycystisk ovariesyndrom

Polycystisk ovariesyndrom kan være ledsaget af en række symptomer:

  • Små vandcyster på æggestokkene

Ved ultralydsundersøgelse kan man vise, at æggestokkene er oftest forstørrede og indeholder et stort antal små vandcyster nær æggestokkens overflade.

  • Blødningsforstyrrelser

Manglende ægløsning medfører uregelmæssige blødninger. Hver anden kvinde med PCO vil således have ganske få menstruationer i løbet af et år. Hver fjerde kvinde med PCO har overhovedet ingen blødninger.

  • Overvægt

Op mod halvdelen af kvinder med PCO er overvægtige. Det er karakteristisk, at fedtvævet mest er fordelt på den øverste del af kroppen, den såkaldte mandlige fedtfordeling (æbleform).

  • Ufrivillig barnløshed

Manglende ægløsning medfører ufrivillig barnløshed. Ca. halvdelen af alle kvinder med PCO, har brug for hjælp for at blive gravide.

  • Øget behåring af mandlig type

Hos en stor del kvinder med PCO finder man øget behåring - af mandlig type. Dvs. skægvækst, behåring på og mellem brysterne, på lårenes inderside, samt en spids afgrænsning af kønsbehåring op mod navlen. Der kan samtidig optræde en tendens til uren hud. Hos få procent af kvinder med PCO optræder hårtab af mandlig type, karakteriseret med høje tindinger.

  • Udslæt

Der kan i få procent af kvinder med PCO optræde et karakteristisk udslæt. Man kan også se forandringer i huden, i form af let misfarvet hud med uregelmæssig overflade lokaliseret til nakke, hals, skridt, armhuler og under brystet (acantosis nigricans).

Ovennævnte symptomer behøver ikke at optræde hos alle kvinder, og symptomerne kan være mere eller mindre fremtrædende.

Hvad kan man selv gøre?

Ved længerevarende blødningsproblemer eller ufrivillig barnløshed bør man søge læge. Vægttab hos overvægtige kvinder med PCO kan være en effektiv behandling ved manglende ægløsning og uregelmæssige blødninger. En sund kost (diabetes-venlig) og motion er vigtigt.

Forløb

Behandling af PCO giver gode muligheder for at etablere normale ægløsninger, og dermed et regelmæssigt blødningsmønster. Dvs., at man kan opnå en regelmæssig menstruationscyklus. På længere sigt vil kvinder med PCO have en øget risiko for udvikling af gammelmands sukkersyge (type 2 diabetes), forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, forøget kolesterol og celleforendringer/ kræft i livmoderhulheden.

Undersøgelser

Kvindens sygehistorie og udseende vil ofte give et fingerpeg om, at patienten har PCO. Man kan supplere med en ultralydsundersøgelse af æggestokkene, samt hormonanalyser. Typisk vil man måle blodets indhold af de overordnede kønshormoner, der regulerer æggestokkenes funktion (LH, FSH), samt koncentrationen af mandlige kønshormoner (Androgener).

Behandling af polycystisk ovariesyndrom

Behandlingen vil afhænge af, hvilke symptomer man har.

  • Små vandcyster på æggestokkene

Kræver ingen behandling i sig selv.

  • Blødningsforstyrrelser

Kvinder, der ikke har noget graviditetsønske, kan behandles med p-piller med lavt hormonindhold. F.eks. Yana eller med Metformin.

Første valg er ofte Metformin. Det er den samme medicin, som man anvender til behandling af gammelmands sukkersyge. Medicinen øger cellernes følsomhed for insulin, og hjælper med at normalisere sukkerbalancen.Hvis der anvendes P-piller, er det ofte i perioder på 3 måneder ad gangen.

Er kvinden ufrivillig barnløs, kan hun tilbydes graviditetsfremmende behandling.

  • Overvægt

Overvægtige kvinder med PCO har super god effekt af vægttab. Et vægttab på mere end 5% vil, hos 60% af de overvægtige kvinder med PCO, medføre ægløsning og regelmæssig menstruation.

  • Øget behåring af mandlig type

Behandling af den øgede behåring af mandlig type omfatter medicinsk behandling og hårfjernelse (epilering).

 Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være behandling med P-piller, f.eks. Yana eller Yasmin. Det kan også være Spirix, som er et ældre let vanddrivende middel, der som bivirkning har hårtab på de uønskede steder. Det er langtidsbehandling der skal til, fordi håret kommer igen, hvis man ophører med behandlingen.

Hvis der er rigelig uønsket hårvækst i ansigtet, kan du henvises til epilering (dvs. fjernelse med laser), hos en af seks hudlæger i regionen.

Disse seks er:

Roskilde Hudklinik, Algade 55, 1. sal, 4000 Roskilde tlf: 46356878. www.roskildehudklinik.dk

Urs Broby Johansen, Egedal 3, 4615 Karlslunde. Tlf. 4615 0333. www.Dr.Urs.dk

Niels Bech-Thomsen, Dehnsvej 6, 4700 Næstved. Tlf. 55 70 15 25 www.institutelysium.dk

Steffen Munkvad, Rosengade 9A, 4200 Slagelse. Tlf. 5852 6301.

John Larsen, Frydenhøj Alle 73, 1. sal 2670 Greve Tlf: 43 90 90 25 www.hudlaegenihundige.dk

Hudklinikken i Køge, Jette Traulsen, Torvet 21 C, 4600 Køge. Tlf nr: 56659293. www.hudklinikkenkoege.dk

Underlivsinfektioner

Chlamydia og Gonoré

Chlamydia er en seksuelt overført infektion, der forårsages af bakterien Chlamydia trachomatis.

Underlivsbetændelse forårsaget af Klamydia er blandt de hyppigste. Det formodes, at mere end 30.000 danske kvinder smittes med Chlamydia hvert år. Hyppigst optræder sygdommen hos kvinder i 15-29 års alderen. Infektioner med Chlamydia kan være helt uden symptomer, men kan give øget udflåd og svie ved vandladning.

På grund af følgetilstandene skal klamydia tages alvorligt og behandles. Hvis en klamydia-infektion ikke behandles, kan infektionen i nogle tilfælde være skyld i ufrivillig barnløshed senere i livet. Det er heldigvis nemt at behandle; man skal kun have 2 tabl. med et antibiotika.

 

Gonoré er en seksuelt overført sygdom forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae (på dansk gonokokbakterie).

Cirka 3.400 personer bliver årligt smittet med gonoré i Danmark. Dette har været en ret markant stigning på få år.

 

Underlivsbetændelse (endometrit og salpingit)

Underlivsbetændelse er en infektion i de indre underlivsorganer; livmoder, æggeleder og æggestokke.

Symptomerne på underlivsbetændelse er smerter, ændret udflåd, feber, eventuelt pletblødning og eventuelt forhøjede infektionstal.  Smerterne sidder helt nedadtil i den ene eller begge sider af underlivet.

Behandlingen er antibiotika.

 

Bacteriel  Vaginit

Bakteriel vaginit er mere en ”tilstand” - end en rigtig sygdom. Det kan bedst karakteriseres som en ubalance, som skyldes en forskydning i skedens normale bakterieflora, så der er for få af de gavnlige lactobaciller/mælkesyrebakterier.

Symptomerne er ofte udflåd, som kan være gråligt eller gult, til tider skummende. Udflåddet kan svinge lidt i løbet af cyklus og er allerværst efter samleje. Lugten er karakteristisk fiskeagtig og der er ofte også svie og kløe.

Bakteriel vaginose smitter ikke ved seksuelt kontakt, men ses ofte hos kvinder som har sex med kvinder, og ved skift af partner, eller flere partnere.

Behandling er lokalt antibiotika til skeden i form af gel, og genoprettelse af skedens miljø med mælkesyre-stikpiller.

Se vores pjece/behandlingsvejledning Her.

 

Svamp

Skedesvamp skyldes i de fleste tilfælde infektion med gærsvampen Candida Albicans. Denne gærsvamp lever naturligt på vores slimhinder og blandt andet i skeden. Når vækstbetingelserne for svampen øges, kan den give anledning til infektion.

Tilstanden er hyppig, idet tre ud af fire kvinder i deres liv oplever mindst en episode med skedesvamp. Halvdelen oplever flere episoder. Hvis en kvinde har fire eller flere episoder om året, taler man om tilbagevendende (recidiverende) infektioner. Disse skyldes ikke fornyet infektion, men aktivering af naturligt forekommende Cancida Abicans eller aktivering af de mere modstandsdygtige arter Candida Glabrata eller Candida Tropicalis.

Symptomerne er kløe og svie i skedeåbningen og evt hævelse og rødme. Der kan også være udflåd, som ofte vil hvidt og klumpet. Symptomerne udvikler sig i løbet af en til to dage.

Behandlingen er enten lokal, med stikpiller og creme, som fås i håndkøb (Canesten eller Brentan) eller systemisk med kapsler man skal sluge. (Fluconazol).

Prævention

Du kan herunder læse mere om de mange forskellige måder, du kan sikre dig med prævention på.

Forandringer i dit liv kan give anledning til at finde en ny præventionsmetode. En anden grund til at skifte metode kan være, at du ofte har haft brug for nødprævention. Eller måske vil du bare gerne vide, om der er andre metoder, der passer bedre til dig.

Her kan du få et overblik over, hvilke præventionsmetoder der findes i dag, og hvilke fordele og ulemper de forskellige metoder har. Vi har koncentreret os om metoder, der sikrer bedre end 96 % imod uønsket graviditet. Husk, at hvis du er tvivl, så spørg lægen, eller apoteket. Hvis du skifter præventionsmetode, bør du beskytte dig særligt i overgangsperioden.

Hvilken prævention passer til mig?

Når du skal finde den bedst egnede metode, kan du fx stille dig selv disse spørgsmål:

  • Er det vigtigt, at metoden er meget sikker, dvs. beskytter godt mod uønsket graviditet?
  • Er det vigtigt, at metoden beskytter godt mod sexsygdomme, fx Klamydia?
  • Har du svært ved at huske på noget dagligt, ugentligt eller i forbindelse med samleje?
  • Foretrækker du et middel med hormoner?
  • Eller vil du hellere bruge kondom, pessar eller kobberspiral?
  • Er du generet af menstruationssmerter, kraftige eller uregelmæssige blødninger?

Der er også andre ting, som har betydning for dit valg. Fx om du er ung, har født, ammer, nærmer dig overgangsalderen, ryger eller måske har risiko for blodpropper.

Sikker prævention

Nogle metoder er mere sikre end andre. Her er en oversigt over præventionsmetoder, som ved korrekt brug giver dig en høj grad af sikkerhed mod graviditet. Sikkerheden varierer mellem 96 og 100 %.

Præventionsform

Præparater med 2 hormoner (østrogen og gestagen)

P-piller

P-plaster

P-ring (Novaring)

 

Præparater med 1 hormon (gestagen)

 

Mini-piller

P-stav (implanon)

P-sprøjte

Spiral

Kobberspiral

Hormonspiral (Mirena, Jaydess og Kyleena)

 

Barrieremetoder

Kondom

Pessar

(inkl. creme)

 

Sterilisation

 

 

Brug præventionen korrekt

Mange uønskede graviditeter skyldes en glemt p-pille. Det kan være en udfordring at huske at tage en tablet dagligt. Det kan også være svært at huske p-plastret eller p-ringen, fordi de skal skiftes sjældnere. Overvej husketeknikker som fx elektronisk kalender eller sms-påmindelser. Du kan downloade appen "medicinhusker" og tilmelde dig en gratis sms-service.

Brug af pessar og kondom kræver timing og fingerfærdighed. Pessaret skal placeres korrekt i skeden, og kondomet skal rulles korrekt på og bruges under hele samlejet. Pessar skal smøres med sæddræbende creme før opsætning og skal sidde 6 - 8 timer efter samleje for at fuld effekt opnås.

Også p-ringen, som skal anbringes i skeden, skal placeres rigtigt. Ellers er der risiko for, at den falder ud. P-plastret kan falde af, og skal placeres rigtigt på kroppen for at opnå optimal effekt.

Sæt dig grundigt ind i, hvordan disse metoder skal håndteres. Søg information hos lægen, på apoteket og/eller i indlægssedlen.

Sikker sex og sygdomme

Har du skiftende partnere? Har du sex med en partner i en risikogruppe - eller fra et risikofyldt område? Hvis du ønsker sikker sex, skal du bruge kondom under hele samlejet. Der er mange seksuelt overførbare sygdomme. Nogle ses hos alle, fx kønsvorter, Klamydia og Herpes.

Sygdomme som HIV, Gonoré og leverbetændelse kan også forekomme hos alle, men ses typisk hos prostituerede, narkomaner og mænd, som har sex med mænd. I visse områder af verden har en stor del af befolkningen HIV, fx i Afrika og Asien.

Din prævention skal passe til dig!

Er du ung og uden børn?

Når du skal vælge prævention for første gang, er det en fordel at vælge en metode, som både beskytter mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Det kan fx være en kombination af p-piller og kondom. P-piller er en sikker metode, som tåles af de fleste unge kvinder. Desuden giver de regelmæssige blødninger.

Har du lige født?

Efter fødsel går der en tid, inden menstruationen kommer igen. Udeblevne menstruationer beskytter ikke mod graviditet. Derfor gælder det om at finde en egnet præventionsform hurtigt efter fødslen. I første omgang er kondom det oplagte valg - bl.a. fordi samleje uden kondom kan give kvinden underlivsinfektion. Det kan være nyttigt at bruge glidecreme i denne periode. 8 uger efter fødslen kan du få lagt en spiral op. Hvis du er vant til at bruge pessar og ønsker at fortsætte med det, skal du have taget nye mål.

Ammer du?

Det er en skrøne, at amning beskytter mod graviditet. Du kan vælge blandt flere præventionsformer, når du ammer. Kombinationspræparater med østrogen kan mindske mælkeproduktionen. Alligevel kan p-piller godt anvendes fra 4 uger efter fødsel, når amningen er godt i gang. Nogle foretrækker minipiller som alternativ til p-piller, fordi de ikke indeholder østrogen.

Er du over 35 år?

Den naturlige fertilitet nedsættes med alderen. Det kunne være argument for at slække lidt på kravene til præventionen. Men det er ikke et godt argument. Du har mange valg. Hvis du vælger et kombinationspræparat med østrogen og gestagen, skal du vide, at de giver en let forøget risiko for blodpropper.

Derfor frarådes P-piller til kvinder, som i forvejen har risiko herfor. Det er fx, hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen, har forhøjet blodtryk, sukkersyge eller forhøjet kolesterol. Hvis du/I med sikkerhed ikke ønsker flere børn, kan sterilisation - enten af manden eller kvinden - være en mulighed.

Nærmer du dig overgangsalderen?

Din fertilitet er stærkt nedsat omkring overgangsalderen. Du kan have uregelmæssige blødninger, og der kan være flere måneder mellem dem. På trods af det kan du stadig blive gravid. Hormonspiral og kombinationspræparater med østrogen og gestagen er fordelagtige ved at være blødningsregulerende og give færre menstruationssmerter.

Hormonspiralen nedsætter blødningen, og hos 17-23 % af kvinderne udebliver denne helt. Ved disse metoder kan du ikke afgøre, hvornår menopausen indtræder. Du kan forsøgsvis erstatte præventionsformen med fx pessar eller kondom i en periode, og se, om der optræder blødninger. Hvis der ikke optræder blødning i 1 år, kan du helt undvære prævention.

Præventionsmetoder

Kombinationspræparater med østrogen og gestagen

Kombinationspræparaterne virker på tre forskellige måder:

  • Påvirker kroppens naturlige hormonsystem. Frigivelsen af kroppens egne hormoner bremses, og det resulterer i, at hverken ægmodning eller ægløsning finder sted.
  • Påvirker slimhinden i livmoderen, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig.
  • Gør slimen i livmoderhalskanalen sej og uigennemtrængelig for sædceller.

Fordele:

  • Giver regelmæssige blødninger
  • Giver ofte svagere blødninger
  • Menstruationssmerter mindskes
  • Kan med fordel anvendes ved polycystiske æggestokke (PCOS)

Ulemper:

  • Kan give hormonelle bivirkninger i form af brystspændinger, humørsvingninger, uren hud og hovedpine
  • Let forhøjet risiko for blodpropper
  • Kan de første uger efter fødsel nedsætte mængden af modermælk.

P-piller

P-piller findes typisk i pakninger med 21 eller 28 stk i hver. Ved 21-stk.-pakninger holdes der pause i 7 dage, inden man går i gang med den næste pakning. Ved 28-stk.-pakninger skal der tages 1 tablet hver dag uden pauser.  7 af de 28 tabletter indeholder ikke hormoner (placebo). Herved mindskes risikoen for, at man glemmer at tage en p-pille efter en pause. Glemmer man en tablet i mere end 12 timer, er man ikke sikret mod graviditet de næste 7 dage.

P-piller kan også med fordel tages i lang cyklus, dvs uden pause-jo- det må man gerne! Fordelen er netop, at man kommer til at bløde minimalt.  Man springer altså P-pillepauserne over, eller undgår at tage de 7 placebopiller, og når/eller hvis man får en spontan blødning, holder man pause, men kun i 3 dage.

De forskellige typer p-piller indeholder forskellige mængder østrogen og gestagen. Tal med din læge om, hvilken slags der er mest velegnet til dig.

P-plaster

P-plastret frigiver langsomt små mængder af hormon til blodbanen. Plastret kan sættes på balder, mave, overkrop eller ydersiden af overarmen. Det skal skiftes hver uge i 3 uger. Herefter holdes en uges pause. I pausen optræder blødningen. Efter pausen anbringes et plaster på ny. Hvis man har glemt et plaster i mere end 1 dag, er man ikke sikret mod graviditet de næste 7 dage. Hos nogle kan plastret give hudirritation.

P-ring

P-ringen skal anbringes i skeden. Ringen frigiver langsomt små mængder af hormon til blodbanen.

Den skal anbringes korrekt, så den ikke falder ud. Ringen skal sidde i skeden i 3 uger i træk og tages derefter ud og kasseres. Der holdes pause i 7 dage, hvor blødningen optræder, og herefter anbringes en ny ring. Hvis man glemmer at sætte den nye ring op i mere end 1 dag, er man ikke sikret mod graviditet de næste 7 dage. Hos nogle kan p-ringen mærkes, typisk under samleje. Der er dog mulighed for at tage ringen ud i op til 3 timer i løbet af et døgn, uden at graviditetssikkerheden forringes.

 

 

Præparat

Fordele

Ulemper

P-piller

Nem og billig metode

Svært at huske at tage en tablet daglig og huske den første tablet efter en evt. pause.

 

P-plaster

Skal ikke håndteres

hver dag

 

Svært at huske at skifte plastret hver uge og sætte et plaster på efter 7 dages pause. Plastret er synligt og kan falde af. Plastret kan give hudirritation.

 

P-ring

Skal ikke håndteres hver dag. Kan tages ud ved behov i op til 3 timer

 

 

Svært at huske at tage ringen ud efter 3 uger og sætte en ny op efter 7 dages pause. Ringen skal sættes korrekt på plads i skeden, så den ikke falder ud. Nogle kan mærke ringen.

 

 

Præparater med gestagen alene.

Præparater med gestagen alene virker ved at:

  • Påvirke slimhinden i livmoderen, så et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig
  • Gøre slimen i livmoderhalskanalen sej og uigennemtrængelig for sædceller

Præventionsformer, som afgiver høje doser gestagen i blodet, hindrer desuden ægløsning.

Fordele:

  • Indeholder ikke østrogen og giver derved ikke risiko for blodpropper
  • Påvirker ikke mælkeproduktionen.

Ulemper:

  • Giver ofte uregelmæssige blødninger, især de første måneder
  • Kan give hormonelle bivirkninger i form af brystspænding, humørsvingninger og uren hud.

Minipiller

Der findes to slags minipiller. Den, som typisk omtales som minipillen, har et lavt indhold af gestagen. Den skal tages på stort set samme tidspunkt hver dag. Afviger tidspunktet med mere end 3 timer, er du ikke sikret mod graviditet. Den anden slags minipille indeholder mere gestagen. Det betyder også, at der er større risiko for bivirkninger, som fx uregelmæssige blødninger. Omvendt skal den ikke tages på præcis samme tidspunkt hver dag. Her kan man være glemsom i op til 12 timer, som for p-pillen.

P-stav

P-staven har form som en tændstik og indeholder gestagen. Den placeres under huden af lægen ved hjælp af en tyk kanyle, efter anlæggelse af lokalbedøvelse. P-staven afgiver hele tiden en smule hormon. Den virker i 3 år, hvorefter den skal fjernes af lægen. Den kan også fjernes tidligere.

P-sprøjte

P-sprøjten er en indsprøjtning med gestagen, der gives af lægen hver 3. måned. Metoden er sjældent anvendt, fordi den ikke kan afbrydes ved bivirkninger eller ønske om graviditet. Det kan tage op til 9 måneder at genvinde frugtbarheden.

Præparat

Fordele

Ulempe

Minipille

Nem og billig metode

Svært at huske at tage en tablet daglig. Især ved en sikkerhedsmargin på 3 timer.

P-stav

Skal kun håndteres hver 3. år (af læge)

 

Skal placeres under huden.

 

P-sprøjte

Skal kun håndteres hver 3. måned (af læge)

 

Metoden kan ikke afbrydes. Det kan tage op til 9 mdr. at genvinde frugtbarhed.

 

Hormonspiralen

Hormonspiralen indeholder gestagen, som virker lokalt. Bivirkningerne er derfor meget begrænsede. En undtagelse er de første måneder efter opsætning, hvor noget af gestagenet alligevel optages i blodet. Den er godkendt til 5 år, men kan oftest sidde i op til 6-6,5 år,  idet der stadig vil være hormon i. Hvis du begynder at bløde igen eller tiltagende, er det tid til at skifte den.

Spiralen er en nem metode. Spiralen lægges af gynækologen op i livmoderen, hvor den kan sidde i 5 år. Den beskytter mod uønsket graviditet, straks efter den er lagt op. Den kan tages ud når som helst. Der findes to typer spiraler.

På Kvindeklinikken har vi stor erfaring i at lægge spiraler, og du bliver altid scannet både før og efter, at spiralen lægges op.

Ved den første scanning, måles tykkelsen på din slimhinde i livmoderen, hvis den er for tyk, risikerer du at bløde spiralen ud ved næste menstruation, og derfor vil du sikkert få en ny tid. Vi kigger også efter, hvordan din livmoder ligger, så vi lettere kan lægge spiralen og ser om der er plads til spiralen.

Derefter vil spiralen blive anlagt, til sidst scannes du igen, så det sikres, at spiralen ligger som den skal.

Vi har spiraler liggende her i klinikken, så du behøver ikke medbringe en. Du får en recept på valgte spiral, som du skal betale på Svane Apoteket efterfølgende.

Forbyggende smertedækning

Det er meget forskelligt, hvordan kvinder oplever at få oplagt en spiral, men som en lille indikator, kan du se på, om du har smerter ved menstruation.

Vi anbefaler dog alle at tage 2 tabl á 500 mg Panodil + 2-3 tabl. á 200 Ipren en time, før spiralen lægges op. Skulle du efterfølgende få smerter vil du nu være dækket ind. Kan du ikke tåle Panodil eller Ipren, så tal med din egen læge om, der er andet, du kan tage.

Oftest anlægges en lokalbedøvelse af livmoderhalsen inden spiralen oplægges.

 

Kobberspiral

Kobberspiralen består af et plastikskelet omviklet med en kobbertråd. Tråden afgiver kobber, som ændrer miljøet for sædceller og æg; derved hindres graviditet. Nogle kan opleve lidt kraftigere menstruation og flere menstruationssmerter med en kobberspiral.

 

Spiraltype

Fordele

Ulemper

Kobber

Hormonfri metode

Blødninger kan blive kraftigere, og længerevarende.

Let øget risiko for underlivsbetændelse.

Menstruationssmerter kan blive kraftigere.

Hormon

Nedsætter og regulerer blødning

Mindre risiko for underlivsbetændelse, end hvis du ikke have en hormonspiral.

Især i de første 3-6 måneder kan forekomme uregelmæssige blødninger, humørsvingninger, brystspændinger, hovedpine og uren hud.

 

Kondom

Kondomet har den store fordel, at det beskytter mod seksuelt overførbare sygdomme. De fleste kondomer er lavet af latex. Er du allergisk over for latex, findes der latexfri kondomer, disse kan købes på nettet eller apoteket, [se lysthuset.dk] eller [kondomeriet.dk] (links åbner ny side). Det er en fordel at bruge sæddræbende creme eller glidecreme, sammen med kondom. For at undgå, at kondomet brister eller glider af, skal disse råd følges:

  • Brug ikke kondomer, hvor holdbarheden er overskredet
  • Brug ikke skarpe genstande til at åbne pakken
  • Pas på ikke at rulle kondomet omvendt på
  • Luftlommer mellem penis og kondom skal undgås.
  • Rul kondomet på, mens penis er stiv
  • Hold på kondomet, mens penis trækkes ud
  • Undgå at bruge vaseline, olie- og fedtholdige midler. Det kan gøre kondomerne mindre slidstærke og skøre.

Hvis kondomet alligevel brister eller glider af, kan man bruge en fortrydelsespille. Faste kondombrugere kan anbefales at have en pakke liggende parat.

Pessar

Pessaret har form som en gummiskål. Den anbringes i skeden og anvendes med en sæddræbende creme. Tidligere skulle man have taget mål til et passar- det behøves ikke længere. Det kan bestilles over nettet: søg på Caya passar eller tryk Her. For at være sikret mod graviditet, skal disse råd følges:

  • Bruges sammen med sæddræbende creme, læs hvordan i indlægssedlen
  • Opsættes mellem 0 og 6 timer før samleje
  • Hvis samlejet finder sted senere end 2 timer efter opsætning, indføres en ny portion creme
  • Pessaret tages ikke ud
  • Pessaret tages ud mellem 6 og 8 timer efter samleje.

Et pessar kan også bruges under menstruation til opsamling af blodet.

Sterilisation

Hvis du er sikker på, at du ikke ønsker flere børn, kan sterilisation være en velegnet præventionsmetode. Det operative indgreb er forholdsvis simpelt, især hos manden. Ved sterilisation af manden overskæres sædlederen. Der vil fortsat være hormon- og sædproduktion. Udløsningen vil være som den plejer, men sædvæsken vil ikke indeholde sædceller.

Ved sterilisation af kvinden lukkes æggelederne ved at æggelederne brændes over. Kvinden vil stadig få menstruation, og hun vil heller ikke på anden vis kunne mærke det. Ulempen ved denne metode er, hvis man fortryder. Det er ikke altid, at det kan lykkes at genskabe passagen.

Nødprævention

Nødprævention kan være i form af en fortrydelsespille eller en kobberspiral. Spiralen skal opsættes senest 6 døgn efter samlejet. Fortrydelsespillen er ikke en præventionsform men en nødprævention. Den har et højt indhold af gestagen og kan give bivirkninger som kvalme, opkastning og smerter i underlivet.

Nødpræventionspiller også kaldet ”fortrydelsespiller” forhindrer graviditet efter samleje. Nødprævention har intet med abort eller abortpiller (medicinsk abort) at gøre. . Der er nu 2 slags fortrydelsespiller på det danske marked, hvoraf den ene slags kan købes i håndkøb og den anden kræver recept fra en læge. 

Pillerne i håndkøb indeholder det kvindelige kønshormon levonorgestrel, der påvirker slimhinden i livmoderen således, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og vokse. Pillerne hæmmer samtidig ægløsningen og skal helst tages inden 12 timer og senest 72 timer (3 dage) efter ubeskyttet samleje.

De receptpligtige piller indeholder ulipristal acetat, der forhindrer eller udsætter ægløsningen. Disse skal tages senest 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje. 

Metoden er kun 58-95 % sikker. Den er egnet til at bruge i nødstilfælde, som fx hvis du har glemt p-pillen i mere end 12 timer, eller kondomet er bristet. Eller hvis kondomet eller pessaret blev glemt. Du skal tage fortrydelsespillen så hurtigt som muligt, dog senest 72 timer efter ubeskyttet samleje. Jo hurtigere du tager den, jo større sikkerhed har den.

Hvis din menstruation bliver mere end 5 dage forsinket, skal du tage en graviditetstest. Hvis du ofte har brug for fortrydelsespillen, skal du overveje, om der kunne være en anden præventionsmetode, der passer dig bedre.

 

Vandladningsproblemer.
Det er pinligt at tale om. Måske man kan lære at leve med det? Man dør jo ikke dør af det.

Mange tvivler på at tilstanden kan behandles. Sandheden er, at ufrivillig vandladning ofte kan afhjælpes med enkle midler – helt eller delvist.

Hyppighed
Omkring 400.000 mennesker i Danmark har ufrivillig vandladning, heraf er 2/3 kvinder. Alt for få søger hjælp. Ufrivillig vandladning forekommer i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger med alderen. Hos børn er problemet sengevædning. Hos ældre viser problemet sig ofte som overaktiv blære.

Årsag og symptomer ved ufrivillig vandladning
Man skelner mellem to typer ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens.

1)Stressinkontinens
Tre ud af fire har stressinkontinens.
Det viser sig ved urindryp i bukserne ved hoste, nys, sport eller anden fysisk aktivitet.
Årsagen til stressinkontinens er en svag lukkefunktion opstået efter f.eks. fødsler, mange tunge løft gennem et langt liv eller efter operationer i underlivet.
Andre forhold: overvægt, hormoner, sygdomme (fx bronkitis) og medicin har også betydning.
Stressinkontinens forekommer hyppigst hos kvinder i overgangsalderen, men kan også forekomme for yngre kvinder.


2)Tranginkontinens også kaldet urgeinkontinens.
Tranginkontinens er en del af tilstanden ”overaktiv blære”.

Overaktiv blære omfatter: hyppig, ofte bydende vandladning, eventuelt ledsaget af urininkontinens og evt hyppig natlig vandladning.

Typisk for overaktiv blære er:

Ved inkontinensepisoder er der typisk tale om større portioner eller en fuldstændig blæretømning.
Hyppigheden af tranginkontinens øges med alderen.
Blærebetændelse og neurologiske sygdomme kan medføre tranginkontinens.
I mange tilfælde findes ingen årsag.


Hvad kan man selv gøre
Optræning af bækkenbunden
Den væsentligste årsag til ufrivillig vandladning er en svag bækkenbund. Optræning af bækkenbunden er vigtig for at forebygge, men også for at behandle ufrivillig vandladning. Der findes kurser på aftenskolen og en del bøger/pjecer om træning af bækkenbunden. Din læge kan henvise til en specialuddannet fysioterapeut. Du kan også se mere på Knibnu.dk eller www.gynzone.dk/kvindeliv

 

Drikke- og tissevaner
Mange mennesker har uhensigtsmæssige drikke- og tissevaner. Det er ikke sjældent, at en ændring af dårlige vaner kan afhjælpe ufrivillig vandladning.

Ofte er 1,5 l væske om dagen tilstrækkelig.
Undgå stort væskeindtag efter kl. 18. Det kan medføre ufrivillig vandladning om natten.

Kaffe, the, sukkerholdige drikke og alkohol virker vanddrivende. Koffeinen i kaffe kan også irritere blærevæggen.

Faste toilettider kan også være en hjælp. Vandladning hver 3. time er en god idé.

Forløb
Ubehandlet vil mange tilfælde af ufrivillig vandladning forværres med alderen.

Undersøgelse

Personer, som ønsker behandling mod ufrivillig vandladning, bør henvende sig til deres praktiserende læge.

Følgende oplysninger hjælper til at fastslå typen af ufrivillig vandladning og mulighederne for behandling:

Undersøgelse af urinen for infektioner, sukker, protein og blod.
En gynækologisk undersøgelse
Væske-vandladningsskema. Før besøget hos lægen kan det være en god ide at notere væskeindtag, tidspunkterne for toiletbesøg og vandladningens mængde (brug et målebæger) ned. Du kan downloade et skema her.

Hovedparten af personer med ufrivillig vandladning kan behandles via deres praktiserende læge, men mange gange er det nødvendigt at henvise til en speciallæge/specialafdeling.

Hjælpemidler
Der eksisterer flere hjælpemidler mod ufrivillig vandladning.

Ved stressinkontinens kan man få en slags tampon der føres op i skeden- Contrelle.

Vaginal-tamponerne understøtter blærehalsen; og skal ikke tages ud i forbindelse med vandladning. Hjælpemidlerne er engangsmidler, som skal skiftes hver dag.

Det kan også være en mulighed at på opsat en stressinkontinensring, som er en gummiring, med en lille knop på, der også støtter urinrøret. Hent vores pjece under "Download foldere"

Medicin
Visse typer af medicin kan hjælpe. Det kvindelige hormon, Østrogen, som bl.a. vedligeholder slimhinder i urinrør og skede, er nedsat hos kvinder, som har passeret overgangsalderen. Tilførsel af østrogen, eventuelt lokalt som stikpille eller creme, kan genopbygge slimhinder og kan dermed nedsætte ufrivillig vandladning.

Der er udviklet forskellige typer medicin, der afslapper blæren. Gennem årene er medicinen blevet mere effektiv og indebærer færre bivirkninger. Der er fortsat mulighed for forskellige bivirkninger. Således klager en del patienter over tør hals, enkelte over kvalme og anden ubehag.

Operation
Har kvinden prøvet en eller flere virkningsløse behandlinger, vil gynækologen overveje operation. Operation til kvinder med stressinkontinens består enten i indoperation af et kunststof bånd under urinrøret (TVT operation) eller indsprøjtning af en gel omkring blærehalsen (injektions behandling)

Operation for ufrivillig vandladning hos kvinder er ofte effektiv. Det går ud på, at man injicerer en lille smule Botox (15 små stik) i blærevæggen, som afslapper de overaktive nerver. Det er dog vigtigt, at kvinderne forinden er grundig undersøgt og informeret om muligheden for følgevirkninger.  Enkelte kvinder kan blive tætte i en sådan grad, at de i en kortere eller længere periode efter operationen skal tømme blære med et kateter (rør i blæren). Botox virker i gennemsnit ca 9 mdr. Herefter kan det gentages ved behov.

 

 

Kondylomer (Kønsvorter)

Kønsvorter er vorter der sidder på kønsdelene og smitter ved direkte kontakt mellem hud/slimhinder under samleje. Man bliver IKKE smittet via toiletsæder eller håndklæder.

Kønsvorter skyldes et virus som hedder ”Human Papilloma Virus” - kaldet HPV.

Der findes talrige typer af HPV og det vil hyppigst være type 6 eller 11, der giver kønsvorter. Ca. 17 % vil på et tidspunkt i livet få kondylomer.

Det kan være et tålmodighedsarbejde, at få vorterne til at forsvinde. Vorterne har en tendens til at komme igen efter en ellers vellykket behandling. Det behøver ikke at betyde, at man er blevet smittet igen, men det kan være den ”gamle” infektion, der er brudt ud på ny.

Diagnose:

Diagnosen stilles ved, at man går til læge, som kan genkende vorterne. Ind imellem kan man komme i tvivl om hvorvidt, der er tale om vorter eller en anden lidelse, der viser sig ved knopper på huden. Man kan da med forstørrelsesapparat  (et kolposkop) se vorterne efter – og ind imellem er det nødvendigt at tage en prøve af vorterne og sende det til en patolog, for at få en diagnose. Til tider pålægges der en let eddikeopløsning, hvilket kan svie.

Behandling:

Den basale behandling kan foretages af patienten selv, ved at påsmøre cellegift på vorterne. Cellegiften kan hedde Wartec eller Condyline. Det foregår ved at man smører vorterne 2 gange dagligt i 3 dage efterfulgt af 4 dages pause. Behandlingen gentages efter aftale med lægen.

Det kan også være aktuelt at pålægge Tricholeddikesyre eller fryse på vorterne. I så fald sker der her på klinikken.

Hvis der er store vorter kan disse fjernes med brænding eller ved at de skæres/klippes af. Der vil i forbindelse med disse behandlinger, som foregår hos lægen, blive lagt lokalbedøvelse i huden/slimhinden, så det ikke gør ondt.

Hvis der er meget udbredte forandringer, kan det komme på tale, at behandlingen foregår med laser – og i så tilfælde foregår det på sygehus og i fuld bedøvelse.

Forebyggelse:

Det er en god ide at blive vaccinet mod HPV med vaccinen Garda 9, som indeholder 9 forskellige virustyper, inkl dem der kan give kønsvorter.  Vaccinen bliver tilbudt alle 12-årige.

Alle andre skal selv betale for vaccinen.

Andet man skal tænke på:

Er du gravid må du ikke få behandling med cellegifte, da dette vil kunne skade fosteret. Du skal derfor gøre lægen opmærksom på, at du er gravid.

Kondylomer i graviditeten kan vokse meget – men vil ofte svinde efter fødslen. Man vil ofte afstå fra at behandle kondylomer i graviditeten, men tal med din læge og jordemoder, hvis du er i tvivl om hvorvidt, du skal behandles.

Din partner skal gå til sin egen læge og blive kontrolleret. Man vil anbefale at I bruger kondom ved samleje, så længe en af jer har synlige kondylomer.

Det er vigtigt at få foretaget celleprøve fra livmoderhalsen, da flere HPV-typer kan give celleforandringer, som kan udvikle sig til livmoderhalskræft.

Lichen Schlerosus et Atrophicus

Lichen Schelerosus er en hudsygdom, som typisk starter med hvidlige, plettede forandringer ved kønsdelene og omkring endetarmsåbningen. Hudforandringerne giver kløe og ømhed, og efterhånden kan huden blive tynd, hvidlig og rynket. Der kan ske en skrumpning af vævet, og skedeindgangen kan forsnævres. Smerter ved samleje kan forekomme.

Tilstanden forekommer hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, men kan også opstå hos børn (især piger) før puberteten, samt hos mænd.

Årsagen til Lichen Schlerosus kendes ikke, og kan derfor opstå pludseligt. Den opfattes som en autoimmun sygdom.

Det er lægen, som stiller diagnosen Lichen Sclerosus. Hos mange patienter er det ud fra de synlige forandringer oplagt, at det drejer sig om Lichen Sclerosus. Men ofte vil lægen tage en lille vævsprøve, som sendes til mikroskopisk undersøgelse, hvor man med sikkerhed kan påvise sygdommen.

Hos langt de fleste patienter med Lichen Sclerosus kan sygdommen holdes i ro på behandling med salver/cremer, der indeholder binyrebarkhormon (steroider).

Se behandlingsplan her.

 

 

 

Labia Plastik (formindskelse af de indre kønslæber)

Kønslæbeplastik, dvs. formindskelse af de indre kønslæber er et mindre operativt indgreb, som kan give gode resultater for de kvinder, som har og føler sig generet af for store indre kønslæber.

Generelt om behandlingen
Nogle kvinder lider under ubehaget ved at have store kønslæber. For nogle kan det forårsage fysisk ubehag, idet den overskydende hud stikker meget ud, hvilket kan være meget smertefuldt i dagligdags situationer, så som når man sidder, dyrker sport, eller hvis man ifører sig stramme bukser. Nogle oplever også, at de indre kønslæber kommer i klemme under samleje.

For andre handler det mere om udseendet af kønslæberne. Kvinder, som føler de har forstørrede kønslæber, føler sig ofte ikke attraktive, og kan tilmed være flove over deres udseende. Hos Kvindeklinikken er det holdningen, at hver eneste vulva er unik og meget forskellig, derfor opererer vi kun ved fysiske gener.

Men vi vil meget gerne rådgive og vejlede kvinder, som føler de er "unormale" forneden, og har flere bøger i klinikken der med billeder viser, hvilken forskel der er på kvinder imellem.

Ønsker du en kosmetisk operation, må du finde en anden klinik.

Der er forskellige årsager til udviklingen af store indre kønslæber. For nogle opstår tilstanden, efter at de har født. De fleste er født med tilstanden, og tilstanden viser sig oftest i pubeteten.

Egnethed
Sunde og raske, følelsesmæssigt stabile kvinder med realistiske forventninger om, hvad der kan opnås med operationen.

Operationen kan ikke udføres, mens patienten menstruerer.

Man bør undlade at ryge 2 uger inden operationen, og 2 uger efter operationen.

Proceduren
Lægen vil reducere kønslæberne ved at fjerne den overskydende hud. Herefter syes kønslæberne sammen igen med selvopløselige tråde. Trådene plejer at opløses af sig selv efter 2-3 uger.

Efter operationen vil patienten blive bedt om at anvende et isbind de første 6 timer. Disse isbind kan du med fordel lave et par stykker af derhjemme.

Du skal gøre et alm. bind vådt, komme det i en klar plastpose, som lukkes og fryses. Isbindet anvendes med et bind lagt ovenpå og et nedenunder. Dette gør at hævelsen bliver så beskeden som muligt.

Det varer ca. 2 uger, før sårene er rimeligt lægte. Det vil små bløde mindst den første uge. Du får en kontroltid ca. 1 uge efter operationen, men kan altid henvende dig ved behov.

Bedøvelse
Kønslæbeplastik udføres i lokaldøvelse.

Bivirkninger
Området vil typisk hæve i op til efter en uges tid, hvilket kan medføre ubehag ved vandladning. Brusning af området med lunkent vand, mens man tisser, kan dog reducere smerten.

Risiko for komplikationer
Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog ekstremt sjældent.

Heling og bedring
Patienten vil ofte føle sig øm og træt de første dage efter operationen, og man bør derfor sikre sig masser af hvile i den første uge.

Det er uhyre vigtigt at opretholde en god hygiejne, dvs. man skal skylle sig/ bade dagligt, og efter afføring. Man må dog vente med at bade i det første døgn efter operationen. Yderligere er det vigtigt kun at iføre sig løstsiddende undertøj gennem de første 2 uger efter operationen. Tamponer må bruges efter 4 - 6 ugers tid.

Patienten kan typisk genoptage sit arbejde inden for den første uges tid efter operationen.

Anstrængende fysisk aktivitet kan genoptages efter 2-3 uger, afhængigt af patientens individuelle helingsproces. Vaginalt samleje kan genoptages efter 6-7 uger.

Behandlingens varighed
Resultatet er permanent.

 

Sexologiske problemer

En seksuel forstyrrelse kan enten opstå på grund af manglende evne (seksuel dysfunktion) eller på grund af manglende lyst. Forstyrrelsen kan have været til stede altid, eller den kan være opstået senere. Den kan være total eller delvis, og den kan være situationsbestemt, fx i tilfælde hvor en kvinde godt kan få orgasme ved onani, men ikke når partneren er til stede.

Årsager til seksuelle forstyrrelser er sjældent entydige. Som regel er der flere faktorer der tilsammen bevirker, at en seksuel forstyrrelse opstår. Det kan både være kropsligt, psykisk og socialt betinget.

Samlivsterapi

Sexologisk samlivsterapi benytter sig af erfaringer fra flere terapiformer, fx psykodynamisk terapi med konflikt- og modstandsbearbejdning, parterapi, familieterapi, kognitiv terapi, kropsterapi og adfærdsterapi, herunder sensualitetstræning. I forbindelse med samlivsterapi kan terapeuten også oplyse om anatomi, fysiologi, stimulationsteknik og prævention. I samlivsterapi gælder det om at parret får gode erfaringer ved det kropslige samvær for blandt andet at fjerne præstationsangsten (angst for ikke at slå til, f.eks. at rejsningen falder). Man anvender den såkaldte sensualitetstræning, øvelser som parret efter instruktion af terapeuten i fællesskab skal udføre derhjemme.

Øvelser

Afhængig af den seksuelle forstyrrelse kan der derudover gives specielle instruktioner om fx masturbationstræning (onaniøvelser) ved manglende orgasme, stop/startøvelser (masturbationstræning med formålet at hæve tærsklen for udløsning) ved for tidlig sædafgang og desensibilisering (langsom tilvænning til stadig større genstande i skeden) ved vaginisme. Sideløbende med disse øvelser kan anvendes videofilm eller andet instruktionsmateriale. Alle øvelser udfører patienterne derhjemme imellem samtalerne med terapeuten.

Behandling og betaling

Desværre mistede alle praktiserende sexologer deres offentlige kontrakter, da Amter overgik til Regioner. Dette betyder i praksis, at der kun er to offentlige klinikker i Danmark, hvor man kan få gratis behandling for sexologiske lidelser. Denne ene klinik hører under Rigshopitalet og har ventetider på optil to år. Den anden ligger i Randers i forbindelse med Gynækologisk / Obstetrisk afdeling.

Ønsker du derfor behandling og sexologisk rådgivning, skal du desværre ofte selv betale. Du kan bede om en henvisning fra din læge og komme til samtale/ undersøgelse,så det kan afklares om det er en sexologisk lidelse, eller problemet kan afhjælpes på anden vis.

Priser:

1 konsultation for enkelt personer: 800,-

1 konsultation for par: 1200,-

En konsultation varer typisk  omkring 1 time.

 

 

 

Fødselsskader

bristet_mellemkoedEn naturlig fødsel kan give anledning til akutte komplikationer såsom blødning og infektion, men der kan også opstå komplikationer af mere blivende karakter.

De kroniske skader spænder vidt og omfatter bl.a. skader på de kvindelige kønsorganer såsom nedsynkning af underlivet på lang sigt, skader på mellemkødet og skade på endetarmens lukkemuskel som følge af klip eller spontane bristninger. Det er ikke ualmindeligt, at ufrivillig vandladning og manglende kontrol over afføringen skyldes en fødselsskade.

Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og- eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen). Hos mange kvinder vokser bristningen fint sammen - og efter blot et par uger er de ’normale’ igen. For en del går det desværre ikke helt så nemt.

Mislykkes sammensyningen, opstår der infektion eller forekommer der en allergisk reaktion overfor den anvendte tråd, kan det give kvinden varige skader på mellemkødet. Skader på mellemkødet giver kvinden gener umiddelbart efter fødslen. Bedres tilstanden ikke i løbet af det første halve år, bør du søge læge.

arvaev-mellemkoedSymptomer

Skader på mellemkødet kan give gener i form af:

  • Smerter på mellemkød ved samleje
  • Manglende seksuel lyst
  • Vaginal tørhed
  • Irritation ved fx trussekanten som følge af uregelmæssigheder i mellemkød (bulet fornemmelse)
  • Kosmetiske gener fordi det ser grimt ud
  • Mislyde fra skeden ved samleje fordi vagina ikke slutter til bagtil

Behandlingsmuligheder

Mange affinder sig med generne, dels fordi de er forlegne over at skulle gå til lægen med den type problemer, og dels fordi de ikke er klar over, at fødselsskader kan udbedres.

Faktum er bare, at mange fødselsskader på mellemkødet kan korrigeres relativt enkelt ved et mindre operativt indgreb, der sigter mod at opnå et funktionelt og kosmetisk tilfredsstillende resultat. Ved undersøgelsen orienteres du om muligheden for behandling. 

Selve indgrebet

Hvis en operation er aftalt, foregår selve indgrebet foregår i lokalbedøvelse. Du har mulighed for at lytte til musik under indgrebet, og du er naturligvis velkommen til at have en bisidder med.

Vi anbefaler, at du 1 time før indgrebet, tager 2 - 3 tabl. á 200 mg Ipren + 2 tabl. á 500 mg Pamol. Dette tager du for at undgå det ubehag der kan opstå, når lokalbedøvelsen aftager. Kan du ikke tåle ovenstående medicin, skal du naturligvis ikke tage dette, men tale med gynækologen om eventuelle alternativer, når du kommer ind.

Find vej.

Klinikken er markeret med den røde prik i kortet herunder.

Kommer du med tog eller bus, er der en gåtur på ca 10 min fra stationen.

Har du god tid, kan du gå over Hestetorvet og en tur ned ad Algade (gågaden). Cirka over for Domkirken ligger der to butikker Masai og Boston, mellem dem leder en passage ind til købmandsgården. Gå helt ned i bunden af købmandsgården, så finder du klinikken på højre hånd.

Du kan også gå via Jernbanegade, til højre ad Hersegade,  til venstre ad Grønnegade og til højre ad Allehelgensgade. Herfra kommer du til Smeltz plads, og du vil kunne se klinikken.

Kommer du i bil fra Øst;

Kør af motervejen v. afkørelse 12 Roskilde S, kør mod centrum ad Køgevej.

Den tætteste P-plads, ligger ved siden af Købmandsgården, på hjørnet af Allehelgensgade og Borchsgade.

Kommer du i bil fra Vest;

Kør af motorvejen ved afkørelse 14 Roskilde V, kør mod centrum ad Ringstedvej.

Den tætteste P-plads, ligger ved siden af Købmandsgården, på hjørnet af Allehelgensgade og Borchsgade.